H.M. Lunding: Forskelle mellem versioner

 

== Fange under 2. verdenskrig ==

 

Efter [[9. april]] [[1940]] tog Lunding initiativ til flere skjulte og bevæbnede grupper i [[Jylland]], og frem til den [[29. august]] [[1943]] var han ansvarshavende for [[P-ordningen]] i Jylland. Lunding blev [[arrestant|arresteret]] af [[nazityskland|tyskerne]] 29. august 1943 sigtet for spionage og overført til [[Nazityskland|Tyskland]]. Han havde under et besøg i [[Stockholm]] givet oplysninger til det [[Polen|polske]] [[gesandtskab]], hvor en [[nazityskland|tysk]] [[spion]] havde opdaget ham. Han sad i to år i tysk fangenskab først i [[gestapo]][[fængsel|fængslet]] i [[Prinz Albrechtstrasse]] i [[Berlin]]. Han hørte til de prominente fanger. Uformelt havde han under et forhør hos [[Obersturmbannführer]] [[Heinrich Müller]] fået sin [[dødsdom]], da Müller ikke fandt, at Lunding var særlig meddelsom, idet han trods trusler om [[tortur]] nægtede kendskab til alle anklagepunkter. Forhøret sluttede med denne salve: ''"De vil ikke komme for en [[domstol]]. Vi tager ingen chancer, vi har i [[Gestapo]] egne magtbeføjelser. De er selv efterretningsofficer, så De kender prisen for det, vi anklager Dem for. Måden og fuldbyrdelsen af Deres dom bestemmer [[Rigsfører]] i [[SS]], [[Heinrich Himmler]]."'' Men fuldbyrdelsen blev aldrig til noget. I sidste halvdel af [[1944]] blev Lunding overført til [[kz-lejr]]en [[KZ Flossenbürg|Flossenbürg]] i Øst[[bayern]], en snes kilometer fra [[grænse]]n til [[Tjekkoslovakiet]]. Her blev han anbragt i fængselsafdelingens celle 21. Den lå ved siden af [[Abwehr]]-chefen [[Wilhelm Canaris]]'. De kommunikerede ved [[Morsealfabet|morsebanketegn]]. Natten til [[9. april]] vågnede Lunding, da Canaris blev hentet til [[henrettelse]] og fik gennem dørsprækken et glimt af den nøgne mand.

 

De prominente fanger talte kong [[Leopold 3. af Belgien]], medlemmer af fyrstehuset [[Wittelsbach]], den [[Østrig|østrigske]] [[kansler]] [[Kurt Schuschnigg]], som havde sin kone Vera med i fangenskab, samt deres treårige datter Cissy, som var født i lejren. Den tyske [[general]] [[Georg Thomas]], flere [[Frankrig|franske]] generaler. Fangerne stod så tæt, at [[Philipp af Hessen-Kassel|prins Philipp af Hessen]] besvimede undervejs. Lunding måtte sidde på skødet af den danske vice[[konsul]] i [[Danzig]], Jørgen Mogensen.

Den [[22. april]] kom gruppen igen på transport, nu mod [[Innsbruck]]. Turen fortsatte mod syd til [[Italien]], hvor års mareridt afsluttedes, da gruppen blev befriet den [[4. maj]] af [[USA|amerikanske]] tropper i [[Tyrol]]. .

Lunding kom den [[15. juli]] [[1945]] hjem til Danmark. Han blev efter [[befrielsen]] [[oberstløjtnant]] i [[1945]] og forbindelsesofficer i det dansk besatte [[Sydslesvig]], [[1946]] og var tjenstgørende under [[Udenrigsministeriet]].

 

 

== Chef for Forsvarets Efterretningstjeneste ==

 

Han var ansat i [[Dansk Jagtforening]] [[1966]]-[[1970|70]]. Han var desuden chef for Københavns Amts Skyttekorps 1936-37, præsident for De danske Brevdueforeninger 1950-63, medlem af bestyrelsen for Sønderjydsk Forening for København [[1951]]-[[1956|56]], medarbejder ved ''Forsvarsbogen'' [[1942]]. Han var [[Dannebrogordenen|Kommandør af Dannebrog]] og [[Dannebrogsmand]].