H.M. Lunding: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
tilføjelse~~~~
Linje 10:
 
== Fange under 2. verdenskrig ==
I 1937 blev Lunding tilkommanderet den danske generalstabs efterretningssektion og blev her næstkommanderende og udførte under [[besættelsen]] under dæknavnt ''"Bent"'' [[spionage]] for [[England|englænderne]] mod den tyske [[værnemagt]]. Han fik i [[1938]] til opgave at opbygge et netværk af [[Spion|agenter]] og meddelere i [[nazityskland|Tyskland]]. Han udbyggede nettet, så det også omfattede dele af [[Polen]]. Oberst H.M. Lunding meldte før besættelsen, at der var store tyske troppekoncentrationer syd for grænsen, men regeringen reagerede ikke.
 
Efter [[9. april]] [[1940]] tog Lunding initiativ til flere skjulte og bevæbnede grupper i [[Jylland]], og frem til den [[29. august]] [[1943]] var han ansvarshavende for [[P-ordningen]] i Jylland. Lunding blev [[arrestant|arresteret]] af [[nazityskland|tyskerne]] 29. august 1943 sigtet for spionage og overført til [[Nazityskland|Tyskland]]. Han havde under et besøg i [[Stockholm]] givet oplysninger til det [[Polen|polske]] [[gesandtskab]], hvor en [[nazityskland|tysk]] [[spion]] havde opdaget ham. Han sad i to år i tysk fangenskab først i [[gestapo]][[fængsel|fængslet]] i [[Prinz Albrechtstrasse]] i [[Berlin]]. Han hørte til de prominente fanger. Uformelt havde han under et forhør hos [[Obersturmbannführer]] [[Heinrich Müller]] fået sin [[dødsdom]], da Müller ikke fandt, at Lunding var særlig meddelsom, idet han trods trusler om [[tortur]] nægtede kendskab til alle anklagepunkter. Forhøret sluttede med denne salve: ''"De vil ikke komme for en [[domstol]]. Vi tager ingen chancer, vi har i [[Gestapo]] egne magtbeføjelser. De er selv efterretningsofficer, så De kender prisen for det, vi anklager Dem for. Måden og fuldbyrdelsen af Deres dom bestemmer [[Rigsfører]] i [[SS]], [[Heinrich Himmler]]."'' Men fuldbyrdelsen blev aldrig til noget. I sidste halvdel af [[1944]] blev Lunding overført til [[kz-lejr]]en [[KZ Flossenbürg|Flossenbürg]] i Øst[[bayern]], en snes kilometer fra [[grænse]]n til [[Tjekkoslovakiet]]. Her blev han anbragt i fængselsafdelingens celle 21. Den lå ved siden af [[Abwehr]]-chefen [[Wilhelm Canaris]]'. De kommunikerede ved [[Morsealfabet|morsebanketegn]]. Natten til [[9. april]] vågnede Lunding, da Canaris blev hentet til [[henrettelse]] og fik gennem dørsprækken et glimt af den nøgne mand.
 
Den [[16. april]] kom Lunding sammen med 39 prominente medfanger på en transport med [[lastbil]] til kz-lejren [[Dachau (koncentrationslejr)|Dachau]] nærved [[München]], hvor de blev indkvarteret i lejrens [[bordel]], hvis virksomhed var indstillet. Fire dage senere fik de besked om at møde næste dag klokken ni til [[film]]forevisning i et stort baderum, som var indrettet til lejr[[biograf]]. Umiddelbart fandt fangegruppen, at det lød som en spændende afveksling i den grå og triste hverdag, indtil gamle Dachau-fanger fortalte, at biografforestillinger i omtalte baderum betød aflivning ved [[gas]]. Et kvarter før den berammede »biografforestilling« kom der kontraordre.
De prominente fanger talte kong [[Leopold 3. af Belgien]], medlemmer af fyrstehuset [[Wittelsbach]], den [[Østrig|østrigske]] [[kansler]] [[Kurt Schuschnigg]], som havde sin kone Vera med i fangenskab, samt deres treårige datter Cissy, som var født i lejren. Den tyske [[general]] [[Georg Thomas]], flere [[Frankrig|franske]] generaler. Fangerne stod så tæt, at [[Philipp af Hessen-Kassel|prins Philipp af Hessen]] besvimede undervejs. Lunding måtte sidde på skødet af den danske vice[[konsul]] i [[Danzig]], Jørgen Mogensen.
Den [[22. april]] kom gruppen igen på transport, nu mod [[Innsbruck]]. Turen fortsatte mod syd til [[Italien]], hvor års mareridt afsluttedes, da gruppen blev befriet den [[4. maj]] af [[USA|amerikanske]] tropper i [[Tyrol]]. .
Linje 20:
Lunding kom den [[15. juli]] [[1945]] hjem til Danmark. Han blev efter [[befrielsen]] [[oberstløjtnant]] i [[1945]] og forbindelsesofficer i det dansk besatte [[Sydslesvig]], [[1946]] og var tjenstgørende under [[Udenrigsministeriet]].
 
Også Lundings storebror Andreas Mathiesen L. (1895-1969) var med i modstandsbevægelsen, han deltog i våbeninstruktion i Rødding i forbindelse med de militær ventegrupper. Storebroren var også blevet tvunget ufrivilligt med i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig på østfronten,; han var her kommet i russisk fangeskabfangenskab.
 
== Chef for Forsvarets Efterretningstjeneste ==
I [[1950]] blev Lunding udpeget som chef for den nyetablerede [[Forsvarets Efterretningstjeneste]], og overtog rollen som chef for det militære efterretningsarbejde efter [[Einar Mygdal Nordentoft]]. Denne stilling havde han frem til [[1963]]. I mellemtiden var han blevet [[oberst]] af pansertropperne [[1952]].
 
Han var ansat i [[Dansk Jagtforening]] [[1966]]-[[1970|70]]. Han var desuden chef for Københavns Amts Skyttekorps 1936-37, præsident for De danske Brevdueforeninger 1950-63, medlem af bestyrelsen for Sønderjydsk Forening for København [[1951]]-[[1956|56]], medarbejder ved ''Forsvarsbogen'' [[1942]]. Han var [[Dannebrogordenen|Kommandør af Dannebrog]] og [[Dannebrogsmand]].