Konstitutionelt monarki: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 25:
* Grundlovsudkastet bliver skrevet med inspiration fra resten af Europa (især Belgien og Norge) af kultusminister D.G. Monrad og minister uden portefølje Orla Lehmann og ligger efter behandling i den grundlovgivende forsamling klar til underskrift den 5. juni 1849. Danmarks Riges grundlov gælder foreløbig kun Kongeriget og ikke Slesvig og Holsten.
* Grundloven giver bønder stemmeret trods godsejernes protester, og den anses af samtiden for at være meget demokratisk, fordi der i princippet er almindelig valgret til begge Rigsdagens kamre: Folketinget og Landstinget.
* I de to kamre,Folketinget og Landstinget, er der henholdsvis 102 og 66 medlemmer. I princippet har mænd, der er 30 år og derover stemmeret til både folke- og landsting - undtaget er dog fattighjælpsmodtagere og folk, der har modtaget denne hjælp uden at have tilbagebetalt eller fået den eftergivet, tjenestefolk, der ikke har foden under eget bord, dvs. ikke har deres egen husstand, og umyndiggjorte. Mænd er fra deres 25. år valgbare til Folketinget og fra deres 40. år valgbare til Landstinget under forudsætning af, at de enten har en årlig indkomst på mindst 1200 rigsdaler (2400 kr.) eller betaler mindst 200 rigsdager (400 kr.) i skat.
*
* For at et lovforslag kan vedtages, skal begge kamre godkende det. Det er svært, da der i Folketinget er flertal af bønder, mens der i Landstinget er flertal af nationale liberale borgere og godsejere.
* 1848 – Slesvig-holstenerne kræver en fri forfatning for Slesvig og Holsten og sender en delegation til Frederik d. 7. Kongen (i praksis det nyudnævnte martsministerium) afviser deres krav om, at Slesvig og Holsten skal have en fælles fri forfatning, og at Slesvig, der i modsætning til Holsten ikke er medlem af Det Tyske Forbund, skal have lov til at indtræde i dette. Det er regeringens hensigt, at den fri forfatning, der skal sættes i kraft, både skal gælde for Kongeriget og Slesvig, medens holstenerne selv må bestemme, hvordan deres forfatning og tilknytning til Det Danske Monarki skal være.
| |||