Kongeriget Ungarn: Forskelle mellem versioner

'''Kongedømmet Ungarn''' (ofte bare forkortet til '''Ungarn''') var en stat i [[Centraleuropa]], som eksisterede fra [[1000]] til [[1918]] og dernæst fra [[1919]] til [[1946]] afbrudt af flere perioder med [[anarki]] og forskellige styreformer.

Middelalderens Ungarn var det næststørste land i [[Europa]], kun Det [[tysk-romerske rige]] var større, og befolkningsmæssigt det tredjestørste land. Kongedømmet Ungarn voksede frem i dagens vestlige [[Ungarn]] og [[Slovakiet]] og spredte sig siden til resten af det, som i dag er [[Ungarn]], [[Transsylvanien]] (i dagens [[Rumænien]]), dagens østlige [[Slovakiet]], [[Karpato-Ukraine]], [[Vojvodina]] (i dagens [[Serbien]]), Burgenland [[Østrig]], Slavonien (i dag [[Kroatien]]) og andre mindre områder i nærheden. [[Kongedømmet Kroatien]] (uden Slavonien) havde selvstyre fra [[1091]] til [[1868]], underlagt [[Ungarns krone]] og var i [[personalunion]] fra 1868 til 1918.

Det latinske navn ''Regnum Hungariae/Vngarie'' (Regnum betyder kongedømme); ''Regnum Marianum'' (Kongedømmet eller styret af St. Mary); eller bare ''Hungaria'' var betegnelsen, som blev brugt i officielle dokumenter fra begyndelsen af kongedømmet frem til [[1840'erne|1840-årene]], mens det tyske navn ''Königreich Ungarn'' blev brugt fra [[1849]] til [[1860'erne|1860-årene]], og det ungarske navnet ''Magyar Királyság'' i 1840-årene og fra 1860-årene til 1918. Navnene på de andre sprog brugt i kongeriget var ''Królestwo Węgier'' (polsk), ''Regatul Ungariei'' (rumænsk), ''Краљевина Угарска/Kraljevina Ugarska'' (serbo-kroatisk), ''Kraljevina Ogrska'' (slovensk), ''Uherské království'' (tjekkisk) og ''Uhorské kráľovstvo'' (slovakisk).