Knopsvane: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pixi Uno (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved YFdyh-bot, fjerner ændringer fra Claus Ableiter (diskussion | bidrag) |
Kontoreg (diskussion | bidrag) Overskrifter |
||
Linje 16:
| binomial_autoritet = [[Johann Friedrich Gmelin|Gmelin]] [[1789]]
}}
'''Knopsvanen''' (''Cygnus olor'') er den kendteste af vores tre [[svane]]arter i Danmark. Den er [[Danmark]]s største fugl. Knopsvanen var ved at blive udryddet, men totalfredningen i [[1926]] har medført, at den nu findes ynglende i enhver større dansk [[Sø]]. I [[1925]] var der kun cirka tre par svaner tilbage, i [[1950]] var der cirka 300-400 par, og i [[1955]] 1.000 par, i [[1978]] 4.000 par.▼
'''Knopsvanen''' (''Cygnus olor'') er den mest kendte af vores tre [[svane]]arter i Danmark.
▲
Om efteråret flyver den ud til kysterne blandt andet ved [[Vadehavet]], hvor den tilbringer [[vinter]]en i flokke. Knopsvanen lever næsten udelukkende af vandplanter som alger og tang, men æder også græs og korn. Når den flyver, frembringer vingerne en høj, syngende [[lyd]]. Når hunnerne er tre år gamle, kan de lægge æg.
Line 24 ⟶ 27:
Knopsvanen blev ved en seerafstemning i [[Danmarks Radio]] i [[1984]] valgt til Danmarks nationalfugl.
''De voksne knopsvaner'' er hvide med orangerødt næb og en sort knop over næbbet. Benene er mørkegrå. Halsen bæres sædvanligvis i en karakteristisk s-formet kurve.
Line 42 ⟶ 44:
Knopsvanen har ingen stemmebånd (på engelsk hedder knopsvanen: den stumme svane), men den kan hvæse.
Reden, der er omfangsrig, bygges på tørre steder. Ved søer bygges reden i bredvegationen eller på små holme, gerne lige ved vandkanten og ved kysterne oftest på strandenge. Reden består af siv og tagrør, kviste og rødder af vandplanter. Ved kysterne anvendes mest ålegræs og tang. Hannen og hunnen bygger reden i fællesskab, således at hannen henter redematerialet og hunnen bygger selve reden.
| |||