Vin: Forskelle mellem versioner

* [[Mosel]]-[[Saar]]-[[Ruwer]]

* [[Rheingau]]

[[Arkæologi]]ske fund viser, at [[vinens historie]] går 6.000 år tilbage i tiden, hvor vin dyrkedes i [[Armenien]]. <ref>http://www.bbc.co.uk/news/world-europe-12158341I</ref> [[antikken]]s [[Athen]] fejredes den nye vin med [[festival]]en ''Anthesteria''. Ved forårets komme blev [[tempel|templerne]] afspærret med reb, og borgerne smurte deres døre med [[tjære]] og holdt sig indendørs, mens de smagte på vinen. Alle fra treårsalderen, også [[slave]]rne, fik [[blomst]]erkranse i håret og måtte tømme en kande ny vin. [[Aristofanes]] forsikrer, at "de havde alt": Sofaer, puder, dyner, [[parfume]], [[Prostitution|prostituerede]], småretter og kager, dansere og sangere. Det er den athenske fejring, der kom nærmest vor [[jul]]. Athenerne frygtede, at ''keres'' (= [[spøgelse]]r, der holdt til udenfor bymurene) fartede rundt i gaderne under festivalen, og først ved solnedgang, når den nye vin var behørigt smagt, vovede de at åbne dørene og råbe: "Bort med jer, ''keres'', for ''Anthesteria'' er omme!" <ref>Tom Holland: ''Perserkrigene'' (s. 283-4), forlaget Gyldendal, Oslo 2008, ISBN 978-82-02-29299-7</ref>

I antikken så mændene ellers med skepsis på, at kvinder drak vin. I det gamle [[Rom]] tillod loven en kvindes slægtninge at kysse hende på munden, ikke af hengivenhed, men for at lugte efter, om hun havde drukket vin. <ref>Vibeke Roggen m.fl.: ''Antikkens kultur'' (s. 133), forlaget Aschehoug, ISBN 978-82-03-33743-7</ref>