Versionen fra 16. dec. 2012, 13:20 redigér 80.167.201.91 (diskussion) No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 19. dec. 2012, 21:40 redigér fjern redigering Amjaabc (diskussion \| bidrag) Administratorer 72.256 edits + billede samt standardisering af størrelser af øvrige billeder Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Nuclear Power Plant Cattenom a.png\|thumb~~\|250px~~\|Et fissionsbaseret kernekraftværk hvor kølingen fås ved at fordampe vand.]] [[Fil:Nuclear plant boiler.gif\|thumb~~\|250px~~\|Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks principdiagram. Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, i venstre side varmer et flydende stof. Via en [[varmeveksler]] varmes vand op til damp. Dampen sendes ind i en [[dampturbine]] og i en [[termodynamisk kondensator]] kondenseres dampen. Det kolde vand til kondensatoren i højre side lånes fra en [[flod]] eller [[hav]]et.]] '''Kernekraft''' (i daglig tale også '''atomkraft''') betegner udnyttelse af [[atomkerne]]reaktioner til energiforsyningsformål i en [[kernereaktor]] (aktiv [[fission]] og [[fusion]]) eller [[radioisotopgenerator]] (passiv [[fission]] af [[ustabile atomkerner]]). Kernekraft udgør et vigtigt alternativ til energiforsyning baseret på fossilt brændsel og indgår i flere landes [[energistrategi]]. Cirka 17 procent af verdens samlede omsætning af [[elektrisk energi]] stammer fra kernekraft. [[Fil:Binding energy curve - common isotopes.svg~~\|500px~~\|thumb\|Gennemsnitlige [[Kernefysisk bindingsenergi\|bindingsenergi]] per [[nukleon]]. Følgende har den højeste gennemsnitlige bindingsenergi per nukleon i faldende orden: [[Nikkel-62\|<sup>62</sup>Ni]], [[Jern-58\|<sup>58</sup>Fe]], [[Jern-56\|<sup>56</sup>Fe]] og [[Nikkel-60\|<sup>60</sup>Ni]].<ref>[http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/nucene/nucbin2.html#c1 The Most Tightly Bound Nuclei]</ref> Som konsekvens heraf vil man miste energi hvis man fissionerer (spalter) eller fusionerer jernkerner (- muligvis med undtagelse til fusionering til en [[neutronstjerne]] eller tættere). Af grafen kan det også udledes at man får væsentligt mere energi ud af at fusionere [[Deuterium\|<sup>2</sup>H]], [[Tritium\|<sup>3</sup>H]], [[helium-3\|<sup>3</sup>He]], [[litium-6\|<sup>6</sup>Li]], [[litium-7\|<sup>7</sup>Li]], [[Bor-11\|<sup>11</sup>B]], [[Nitrogen-15\|<sup>15</sup>N]] per nukleon – end at fissionere meget tunge kerner f.eks. [[uran-235\|<sup>235</sup>U]].]] [[Fil:Nuclear Fuel Cycle.png\|thumb\|Atomkraftbrændslets cyklus. Uranen udvindes, beriges og klargøres til atomkraftbrændsel (1), som leveres til atomkraftværket. Efter anvendelsen i kraftværket videresendes de brugte brændselselementer til et genanvendelsesværk (2) eller til et oplagringssted (3), hvor de opbevares permanent i meget beskyttede omgivelser, som i en klippe. Ved genanvendelse kan 95 % af det brugte brændsel gøres klar igen til brug i kraftværket (4).]] Der findes to grundlæggende forskellige måder at udvinde [[energi]] af kernereaktioner på: * Ved [[fusion]] forenes to lette kerner til en tungere. Line 35 ⟶ 36: == Fusionsenergi == [[Fil:3d fusion render.jpg\|thumb~~\|400px~~\|En mulig måde at holde [[plasma]]et samlet i en ring er med superledende spoler i en tokamak ([[torus]]formet).]] Fusionskraft betegner energiforsyning som bygger på sammensmeltning af atomkerner. Mens kernekraft byggende på fission er en for længst etableret [[teknologi]], støder man ved fusionskraft på den hindring, at man skal overvinde den elektriske frastødning mellem kernernes [[proton]]er for at sammensmelte dem. I [[Solen]] og andre [[stjerne]]r sker det ved en [[temperatur]] af størrelsesorden 1 million [[kelvin]], og selv om der er gjort ihærdige bestræbelser på at realisere [[kold fusion]], er opvarmning af fusionbrændslet vha. elektromagnetiske felter fortsat den foretrukne angrebsvinkel. Alternative strategier inkluderer fokusering af [[laser]]stråler på små dråber kernebrændsel (laserstrålernes mission er at skabe stort tryk og høj temperatur) og myon-katalyseret fusion (ved udskiftning af atomernes elektroner med de tungere [[myon]]er opnår man at gøre atomets radius mindre, hvorved atomkernerne lettere kan bringes tæt på hinanden).

Kernekraft: Forskelle mellem versioner