Konstitutionelt monarki: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 23:
* Der er opstået en demokratiseringsproces i Danmark.
* 1848 – Frederik d. 7. er blevet konge, og han er efter et folketog tvunget til at acceptere indførelsen af en fri forfatning. Han udnævner 22. marts 1848 et ministerium, kaldt martsministeriet, ledet af en premierminister, der herefter skulle bære ansvaret for kongen og sørge for, at en grundlovgivende forsamling bliver valgt og en fri forfatning vedtaget. Med kongens erklæring i statsrådet 22. marts 1848 blev han ansvarsfri. Hermed var enevælden i praksis ophørt.
* Grundlovsudkastet bliver skrevet med inspiration fra resten af Europa (især Belgien og Norge) af de nationalliberale politikere kultusminister D.G. Monrad og minister uden portefølje Orla Lehmann og ligger efter behandling i den grundlovgivende forsamling klar til underskrift den 5. juni 1849. Danmarks Riges grundlov gælder foreløbig kun Kongeriget og ikke Slesvig og Holsten.
* Grundloven giver alle bønder - selvejere såvel som fæstere, små såvel som store - stemmeret trods godsejernes protester, og den anses af samtiden for at være meget demokratisk, fordi der i princippet er almindelig valgret til begge Rigsdagens kamre: Folketinget og Landstinget.
* I de to kamre,Folketinget og Landstinget, er der henholdsvis 102 og 66 medlemmer. I princippet har mænd, der er 30 år og derover stemmeret til både folke- og landsting - undtaget er dog fattighjælpsmodtagere og folk, der har modtaget denne hjælp uden at have tilbagebetalt eller fået den eftergivet, tjenestefolk, der ikke har foden under eget bord, dvs. ikke har deres egen husstand, og umyndiggjorte. Mænd er fra deres 25. år valgbare til Folketinget og fra deres 40. år valgbare til Landstinget under forudsætning af, at de enten har en årlig indkomst på mindst 1200 rigsdaler (2400 kr.) eller betaler mindst 200 rigsdager (400 kr.) i skat.
* 15 % af befolkningen har stemmeret,af alle mænd over 30 år er det ca. 75 %.
* For at et lovforslag kan vedtages, skal begge kamre godkende det. Det er svært, da der i Folketinget er flertal af bønder, mens der i Landstinget er flertal af nationale liberale borgere og godsejere. For at det skal opnå gyldighed, skal det underskrives af kongen og en minister skal kontrasignere (også underskrive) det.
* 1848 – Slesvig-holstenerne kræver en fri forfatning for Slesvig og Holsten og sender en delegation til Frederik d. 7. Kongen (i praksis det nyudnævnte martsministerium) afviser deres krav om, at Slesvig og Holsten skal have en fælles fri forfatning, og at Slesvig, der i modsætning til Holsten ikke er medlem af Det Tyske Forbund, skal have lov til at indtræde i dette. Det er regeringens hensigt, at den fri forfatning, der skal sættes i kraft, både skal gælde for Kongeriget og Slesvig, medens holstenerne selv må bestemme, hvordan deres forfatning og tilknytning til Det Danske Monarki skal være.
* Tyske slesvig-holstenere gør oprør og starter den [[første slesvigske krig]] den 24. marts: en borgerkrig mellem den danske stat og oprørske tyske slesvig-holstenerne. Preussen blander sig i borgerkrigen ved at sende tropper af sted, der støtter oprørerne. Derved bidrager det til, at krigens karakter af borgerkrig tilsløres. Krigen svinger i intensitet, og efter tre år går Danmark sejrende ud af krigen med støtte fra England, Frankrig og Rusland, der ikke gerne ser et større og mere magtfuldt Tyskland.
| |||