Forskel mellem versioner af "Iaijutsu"

274 bytes fjernet ,  for 7 år siden
Sammenlagt kilderne i referencelisten som nu engang kan sammenlægges.
(Indsat kilde.)
(Sammenlagt kilderne i referencelisten som nu engang kan sammenlægges.)
 
== Mytologi ==
[[Fil:Namazu4.jpg|thumb|280px|Takemikazuchi (タケミカヅチ) er en ''kami'' (神) i japansk mytologi, der står for at være torden-gud samt sværd-gud (står ovenpå fisken med sit sværd). Takemikazuchis sværd hjalp Japans første kejser, Jinmu-tennō (神武天皇).<ref name=Chamber1>Chamber, Basil Hall. (2012) ''The Kojiki: Records of Ancient Matters''. Tuttle Classic. ISBN 0804836752</ref>]]
[[Fil:Iaijutsu-tengu.jpg|thumb|280px|Illustration af den japanske mytologi, hvor ''tengu'' (天狗) holder det japanske sværd, katana.<br>Træsnit af den japanske kunstner Katsushika Hokusai (葛飾 北斎) (1760–1849).]]
 
Beviser for eksistensen af [[Katana|sværd]] og sværdkunst fra [[Japan|Japans]] 'vugge' kan findes i de tidligste overlevende former for japansk litteratur. I de to store mytologiske antologier, ''Kojiki'' og ''Nihon-shoki'', dateret fra begyndelsen af ​​8. århundrede e.Kr., er alle de gamle japanske legender samlet. Det er i disse værker, at man kan finde japansk mytologi, der beskriver sammenhængen mellem ''kami'' (神), der kan oversættes til 'guder' og sværdkunst. For eksempel er Takemikazuchi (タケミカヅチ) en ''kami'', der blandt andet betegnes som en sværd-gud. Takemikazuchis sværd hjalp Japans første kejser, Jinmu-tennō (神武天皇) med at skabe ro i landet.<ref>Draeger, Donn F. and Warner, Gordon (2005) ''Japanese Swordsmanship''. Boston: Weatherhill. Side 3. ISBN 978-0-8348-0236-0.</ref><ref>Chamber, Basilname=Chamber1 Hall. (2012) ''The Kojiki: Records of Ancient Matters''. Tuttle Classic. ISBN 0804836752</ref>
 
Tengu (天狗) er overnaturlige væsener, der findes i japansk sagn, kunst, teater og litteratur. I ''Nihon-shoki'', det 23. kapitel, fremgår en fortegnelse over de første tengu i [[Japan]]. Mange af disse fortællinger om tengu har relation til sværd og sværdkunst.<ref>de Visser, M. W. (1908). "The Tengu". Transactions of the Asiatic Society of Japan. Vol. 34 No. 2. Side 34-35.</ref>
 
== Etymologi og historie ==
Iaijutsu har reference til det feudale [[Japan]] (før [[Meiji-restaurationen]] i 1868) og er forløberen for den moderne form for at trække sværdet fra saya, der blev kendt under betegnelsen [[iaido]] i 1932.<ref>Draeger, Donn F. and Warner, Gordon (2005) ''Japanese Swordsmanship''. Boston: Weatherhill. Side 79. ISBN 978-0-8348-0236-0.</ref> I iaijutsu anvendes dog udelukkende [[katana]], der er et skarpslebent sværd.<ref name=Draeger70>Draeger, Donn F. (1990) ''Classical Bujutsu''. Boston: Weatherhill. Side 70. ISBN 978-0-8348-0233-9</ref>
 
Historisk er det uklart, hvornår udtrykket 'iaijutsu' præcist optrådte, samt hvornår teknikker til at trække [[katana]] fra saya første gang blev praktiseret som decideret træningsform. Det japanske sværd har eksisteret siden Nara perioden (710 - 794), hvor teknikker til at trække sværdet har været praktiseret under andre betegnelser end 'iaijutsu'.<ref>Draeger, Donn F. and Smith, Robert W. (1980). ''Comprehensive Asian Fighting Arts''. London: Kodansha International. Side 102-103. ISBN 978-0-87011-436-6. </ref> Betegnelsen 'iaijutsu' blev første gang verificeret i forbindelse med [[Iizasa Chōisai Ienao]] (飯篠 長威斉 家直) (ca. 1387 – ca. 1488), stifter af skolen [[Tenshin Shoden Katori Shinto-ryu|Tenshin Shōden Katori Shintō-ryū]] (天真正伝香取神道流).<ref>Draeger, Donn F. (1973) ''Classical Bujutsu – The Martial Arts and Ways of Japan''. Weatherhill. Side 71. ISBN 978-0-8348-0233-9.</ref><ref>Draeger, Donn F. (2005) ''Japanese Swordsmanship''. Boston: Weatherhill. Side 79-80. ISBN 978-0-8348-0236-0.</ref>
Iaijutsu må ikke forveksles med [[iaido]], fordi der er en historisk, teknisk og metafysisk forskel på disse discipliner.<ref>Armstrong, Hunter B. (1995) i ''Koryu Bujutsu - Classical Warrior Traditions of Japan'' edited by Diane Skoss. New Jersey: Koryu Books Berkeley Heights. Side 31. ISBN 1-890536-04-0</ref>
 
Udøvere af iaijutsu træner kun med det skarpe [[Katana|japanske sværd]].<ref>Draeger, Donnname=Draeger70 F. (1990) ''Classical Bujutsu''. Boston: Weatherhill. Side 70. ISBN 978-0-8348-0233-9</ref> Der stiller store krav til udøverens motoriske – og mentale færdigheder på grund af sværdets vægt og skarphed, der kan medføre skader på udøveren.
 
Iaijutsu trænes som solo øvelser (''tandoku renshu'') med udgangspunkt i forskellige kropspositioner. Den klassiske [[samurai]] foretrak to kropspositioner forud for ''nukitsuke'' (trække katana fra saya). Den ene stilling er ''iai-goshi'' (hugsiddende), mens den anden stilling er ''tachi-ai'' (stående stilling). Stillinger så som ''tate-hiza'' (form for siddende stilling) og ''seiza'' (knæsiddende stilling) blev betragtet som 'døde stillinger', fordi disse stillinger begrænser bevægelsesfriheden.<ref>Draeger, Donn F. and Warner, Gordon (2005) ''Japanese Swordsmanship''. Boston: Weatherhill. Side 50. ISBN 978-0-8348-0236-0.</ref>
Iaijutsu findes i mange varianter, fordi de forskelige klassiske japanske sværdskoler (ryū eller ryūha) er autonome og er således ikke underlagt nationale - eller internationale organisationer. I [[Japan|Japans]] feudale tidsperiode (før år 1868) eksisterede der over 400 skoler (ryū), der havde iaijutsu som pensum.<ref>Draeger, Donn F. (1973) ''Classical Bujutsu – The Martial Arts and Ways of Japan''. Weatherhill. Side 71. ISBN 978-0-8348-0233-9.</ref>
 
Fællestrækket for Iaijutsu kan angives i følgende begivenheder i forbindelse med håndtering af katana og saya:<ref>Draeger, Donnname=Draeger70 F. (1973) ''Classical Bujutsu – The Martial Arts and Ways of Japan''. Weatherhill. Side 70. ISBN 978-0-8348-0233-9.</ref>
 
 
9.618

redigeringer