Optisk prisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
ZéroBot (diskussion | bidrag) m r2.7.1) (Robot tilføjer eu:Prisma optiko |
Ramloser (diskussion | bidrag) tilføjer billede |
||
Linje 3:
Hvis en lysstråle inde i det gennemsigtige materiale strejfer en plan flade i en tilpas spids vinkel, sker der ''intern refleksion''; overfladen virker som et spejl som kaster lyset tilbage ind i prismet. Prismet kan således også optræde som et spejl overfor lyset.<br />
Alle gennemsigtige materialer har en større eller mindre [[optisk dispersion]], dvs. at lysbølger med forskellige bølgelængder (dvs. farver) brydes i forskellige vinkler. Til højre er vist prismer med stor dispersion (øverst) og lille dispersion (nederst): Prismet med stor dispersion er velegnet til at »sortere« lys efter bølgelængder (og derfor: farver), mens prismet med lille dispersion foretrækkes i f.eks. billeddannende [[Optik|optisk]] udstyr, fordi det sender alle motivets farver i omtrent samme retning.
[[Fil:Double Amici Prism.svg|250px|thumb|left|Amici-prismen, som basalt består af to trekanter]].
Amici- prismen er opkaldt efter [[Giovanni Amici]]; den anvendes i [[spektrometer|spektrometre]]. Den består af to [[triangulær]]e prismer, med henholdsvis stor og middelstor dispersion.
Se også:
| |||