Post-mortem fotografering: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Victorian_era_post-mortem_family_portrait_of_parents_with_their_deceased_daughter.jpg|thumb|250px|right|Post-mortem fotografi: Forældre med deres afdøde datter.]]

Opfindelsen af [[daguerreotypi]] i [[1839]] gjorde portrættering langt mere udbredt, da mange som ikke havde råd til betalingen af et [[Portrætmaleri|malet portræt]], nu havde muligheden for en afbildning af denne vej. Denne billigere og hurtigere måde udstyrede også middelklassen med muligheden for at mindes kære afdøde.

Fotografierne tjente mere som et minde om afdøde end en egentlig påmindelse om den menneskelige dødelighed. Det var især almindeligt med yngereyngre børn eller spædbørn; [[1800-tallet]]s børnedødelighed var meget høj, og et post-mortem fotografi kunne være det eneste foto en familie ejede. Den senere opfindelse af [[carte -de -visite]], som muliggjorde [[masseproduktion]] ud fra et enkelt negativ betød, at kopier af billedet kunne sendes til slægtninge.

Brugen af billederne nåede sin storhedstid og toppede i slutningen af det [[19. århundrede]], og døde ud efterhånden som snapshot-fotografering blev mere almindeligt, dog findes der nogle få eksempler på at mindeportrætterne stadig blev udført et stykke ind i det [[20. århundrede]].

De tidligste post-mortem fotografier er normalt [[close-up]]s af ansigtet eller hele kroppen, og involverer sjældent en [[kiste]]. Den afdøde er normalt skildret som værende i dyb søvn, eller er arrangertarrangeret i en naturlig position i forsøget at få det til at tage sig mere livagtigt ud. Børn blev oftest fremstillet hvilende på en [[seng]] eller i en [[vugge]], og ofte med dets favorit [[legetøj]]. Det var ikke ualmindeligt at meget unge børn blev fotograferet med et familiemedlem, oftest moderen. Voksne var oftere anbragt i stole[[stol]]e, eller endda støttet til specielt designede rammer. Blomster[[Blomst]]er var også almindeligalmindeligt indhold i post-mortem fotografier af alle slags.

Fornemmelsen af livagtighed blev somme tider forbedret ved enten at lade afdødes [[Øje|øjne]] være åbne på billedet, eller ved senere at bemale fotografiet med pupiller[[pupil]]ler, og mange tidlige billeder (specielt ferrotypier og ambrotypier har en lyserød tint tilføjet på kinderne af liget.

Senere eksempler bærer præg af mindre anstrengelser for opnåen af det "livagtige" udseende, og viser oftere den afdøde i en kiste. Nogle meget sene eksempler viser afdøde liggende i en kiste med en større gruppe begravelses-deltagere stående omkring - denne type billeder var specielt anvendte i [[Europa]], og mindre brugt i eksempelvis [[USA]].

Post-mortem fotografering bruges stadig i visse dele af verden, så som [[Østeuropa]]. Specielt personer som regnes for særligt hellige, portrætteres liggende i deres kister, og er endnu i omløb blandt troende østligt- og orientalsk ortokdokse [[Katolicisme|katolikker]].