Filioque: Forskelle mellem versioner

MedVed '''Filioque'filioque'''' menesforstås en bestemt tilføjelse til den [[Nicæa|nicænske]]den nikæno-konstantinopolitanske [[trosbekendelse]] fra [[381]], der ikke var indeholdt i den oprindelige version.

:''... Og på Helligånden, som er Herre,''

:''... Et in Spiritum Sanctum, Dominum ''
:''et vivificantem, ''

:''qui ex Patre '''Filioque''' procedit. ...''

== [[Dogmehistorie|Dogmehistorisk]] udvikling ==

Tillægget blev første gang indført ved [[Koncil|koncilet]] i [[Toledo]] i [[589]] for at afgrænse overforsig over for [[Arianisme|arianismen]], der– havdeden den opfattelse, at [[Jesus Kristus|Sønnen]] var underordnet Faderen. - tillæggetTillægget skulle gøre det tydeligt, at Jesus KristusSønnen var lige med Faderen.

[[Karl den Store]] gik så vidt som at gøre troen på ''Filioquefilioque''-afsnittet til en nødvendighed for at blive [[Frelse|frelst]], og han anklagede den [[Ortodokse Kirke]] (og den konkurrerende kejser i [[Østromerske_Kejserdømme| Konstantinopel]]) for at have fjernet tillægget med vilje. Den daværende [[pave]] [[Leo III]] accepterede ikke ændringen og lod [[Trosbekendelse|trosbekendelsen]] indgravere på [[græsk (sprog)]] og [[latin]] ''uden'' tillægget. [[Merovinger|Frankerne]] holdt dog fast ved tillægget.

''Filioque'' var et tema for det 4. koncil i [[Konstantinopel]] i [[869]]-[[870]], der bekræftede trosbekendelsen fra 381 og erklærede samtlige tillæg for ugyldige. Afgørelsen fra koncilet blev bekræftet af overhovederne for de fem kristne kirker i Rom, Konstantinopel, Antiochia, Jerusalem og Alexandria samt af den byzantinske kejser [[Basileios I]].

[[Den_romersk-katolske_kirke|Den katolske kirke]] gjorde først tillægget til [[dogme]] i [[1215]] ved det 4. laterankoncilLaterankoncil [http://www.katolsk.dk/fileadmin/user_upload/mini_lex/oe.html#a2475] (efter den gensidige [[ekskommunikation]] mellem pave og [[patriark (titel)|patriark]] i [[1054]]). For den ortodokse kirke var og er ''Filioquefilioque''-tilføjelsen ikke acceptabel, da det er en ensidig ændring af en beslutning på et alment anerkendt [[Koncil|økumenisk koncil]], og da det er i modstrid med deres opfattelse af [[treenigheden]].

Den dybere årsag til striden om denne tilføjelse er en forskel i fortolkningen af treenigheden: den østlige kirketradition betonede i treenigheden mere de tre forskellige ''personer'', mens den vestlige kirketradition lagde vægten på ''enheden''. Indtil Filioque''filioque''-tillægget var det dog muligt med flere lokalt afvigende fortolkninger, der ikke havde truet kirkens enhed.

Indtil idag er ''Filioquefilioque''-tillæget og [[Pave|pavens]] primat de to vigtigste uoverensstemmelser mellem den ortodokse og den katolske kirke.

De [[Reformation|reformatoriske]] kirkesamfund har beholdt den vestlige version - for så vidt de brugte de klassiske trosbekendelser - da de med hensyn til treenigheden står i den vestlige og ikke i den østlige tradition, og i almindelighed ikke ser noget grundlæggende problem her.