De to britiske slagskibe ''[[HMS King George V]]'' og ''[[HMS Rodney]]'' havde været på vej mod ''Bismarck'' vest fra, og om morgenen d. [[27. maj]] nåede de frem. De to skibe angreb kl. 8:47 fra ca. 20 km afstand. ''Bismarck'' besvarede ilden, men manglende manøvredygtighed samt det faktum, at det ikke lå lige i vandet, påvirkede dets evne til at svare igen. Med hjælp fra ''Norfolk'' og ''Dorsetshire'' lykkedes det i løbet af enblot halvtre timekvarter at få ødelagt alle ''Bismarcks'' kanoner samt at få dræbt hovedparten af de øverste officerer ved hjælp af et skud mod kommandobroen. På trods af denne ulige kamp, hvor ''Bismarck'' reelt var uden mulighed for at bevæge sigmanøvrere, lykkedes det ''Bismarck'' at holde sig flydende. De britiske skibe var efterhånden løbet tør for ammunition, men på trods af at stort set alle strukturerne oven på skibet var ødelagt, var skroget stadigt intakt. IDe langoverlevende tidpåstod troede manefterfølgende, at tyskernebesætningen selv havde sænket deres eget skib ved at løsne bundpropperne, da det stod klart for besætningen, at Bismarck ikke stod til at redde. Nyere undersøgelser af det sænkede slagskib på havbunden i 4,5 km dybde med ubemandede dybhavsubåde har imidlertid vist, at Bismarck efter et par timers bombardement, der ryddede hele dækkets bestykning med kanoner og kommandotårne, mm., til sidst sank som følge af 4 afsluttende fuldtræffere under vandlinjen med torpedoer fra de engelske slagskibe, der havde omringet dendet tyske slagskib.
De engelske krigsskibe påbegyndte redningen af ''Bismarcks'' overlevende besætning, men kun 115 blev reddet, da redningsarbejdet måtte opgives på grund af en [[ubåd]]salarm. Mere end 2.000 tyske søfolk omkom.
