731
redigeringer
Valgkreds: Forskelle mellem versioner
Valgkredse i Tyskland
m (robot Tilføjer: nl) |
(Valgkredse i Tyskland) |
||
|
'''Amtskreds''', '''storkreds''' og '''opstillingskreds''' er begreber som bruges i forbindelse med [[Folketingsvalgene|folketingsvalg]] i [[Danmark]].
Danmark (fraregnet [[Færøerne]] og [[Grønland]]) er opdelt i 3 [[landsdel]]e: København-Frederiksberg, Øerne og Jylland. Landsdelene er inddelt i 17 valgkredse som hedder '''storkredse''' i København-Frederiksberg, og '''amtskredse''' i resten af landet
Amts- og storkredsene er igen opdelt i 103 '''opstillingskredse'''.
Når ordet ''valgkreds'' bruges uden nærmere angivelse, henviser det ofte, men ikke altid, til disse opstillingskredse. Bemærk at en kandidat opstiller i en bestemt opstillingskreds, men kan vælges af alle vælgere i hele den amts- eller storkreds som pågældende opstillingskreds hører til. Hvis en kandidat får stemmer nok i sin amts- eller storkreds, vinder han et såkaldt '''kredsmandat'''.
Lykkes det ikke at få et kredsmandat, kan kandidaten stadig vinde et '''tillægsmandat''' (hvis han er opstillet for et parti, og partiet har fået stemmer nok i hele landet). De 3 landsdele anvendes til at beregne fordelingen af tillægsmandaterne.
Hvert 5. år fastsættes det ud fra folketal, vælgertal og areal hvor mange folketingsmandater der skal vælges i hver landsdel og i hver amts- eller storkreds. [[Bornholms Amtskreds]] er forlods sikret mindst 2 kredsmandater.
I forbindelse med [[Kommunalreformen (2007)|Kommunalreformen i 2007]]
De enkelte valgkredse og deres mandattal fra år [[2000]] er:
*[[Nordjyllands Amtskreds]]: 13 kredsmandater
==Nye valgkredse fra 2007==
På grund af [[Strukturreformen]] forventes der oprettet nye kredse fra januar [[2007]]. Et udvalg med repræsentanter for partierne offentliggjorde den 24. februar 2006 et forslag om nye kredse. Forslaget er fremsat i [[Folketinget]] den 5. april af Indenrigs- og Sundhedsministeren.
Ifølge forslaget vil de tre gamle [[landsdel]]e vil blive afløst af tre nye landsdele. De 17 amts - og storkredse vil blive afløst af 10 nye storkredse. De 103 opstillingskredse vil blive afløst af 93 nye opstillingskredse. Under den politiske behandling kan der ske ændringer af inddelingen af kredse
===A. Landsdel Hovedstaden===
====
# Østerbrokredsen med ca. 52.900 vælgere.
# Sundbyvesterkredsen med ca. 34.300 vælgere.
# Indre Bykredsen med ca. 36.000 vælgere.
# Sundbyøsterkredsen med ca. 36.800 vælgere.
# Nørrebrokredsen med ca. 52.500 vælgere.
# Utterslevkredsen med ca. 36.500 vælgere.
# Brønshøjkredsen med ca. 51.000 vælgere.
# Valbykredsen med ca. 34.000 vælgere.
# Vesterbrokredsen med ca. 37.200 vælgere.
# Falkonerkredsen med ca. 36.800 vælgere.
# Slotskredsen med ca. 34.900 vælgere.
# Tårnbykredsen med ca. 39.000 vælgere.
====2. Københavns Omegns Storkreds====
# Gentoftekredsen med ca. 49.600 vælgere.
# Lyngbykredsen med ca. 38.200 vælgere.
# Gladsaxekredsen med ca. 44.900 vælgere.
# Rødovrekredsen med ca. 46.500 vælgere.
# Hvidovrekredsen med ca. 36.200 vælgere.
# Brøndbykredsen med ca. 46.400 vælgere.
# Taastrupkredsen med ca. 50.700 vælgere.
# Ballerupkredsen med ca. 49.600 vælgere.
====3. Nordsjællands Storkreds====
(Består fra [[Frederiksborg Amt]] og dele af [[Københavns Amt]](de hidtidige [[Ledøje-Smørum Kommune|Ledøje-Smørum]], [[Værløse Kommune|Værløse]] og [[Søllerød Kommune|Søllerød]] kommuner)).
# Helsingørkredsen med ca. 44.400 vælgere.
# Fredensborgkredsen med ca. 45.100 vælgere.
# Hillerødkredsen med ca. 62.100 vælgere.
# Frederikssundkredsen med ca. 54.200 vælgere.
# Egedalkredsen med ca. 53.700 vælgere.
# Rudersdalkredsen med ca. 54.900 vælgere.
====4. Bornholms Storkreds====
# Rønnekredsen: (del af [[Bornholms Regionskommune]]) med ca. 16.000 vælgere).
# Aakirkebykredsen: (del af [[Bornholms Regionskommune]]) med ca. 17.300 vælgere).
===B. Landsdel Sjælland-Syddanmark===
====5. Sjællands Storkreds====
# Lollandkredsen med ca. 38.300 vælgere: [[Lolland Kommune]] (gammel [[Holeby Kommune|Holeby]], [[Højreby Kommune|Højreby]], [[Maribo Kommune|Maribo]], [[Nakskov Kommune|Nakskov]], [[Ravnsborg Kommune|Ravnsborg]], [[Rudbjerg Kommune|Rudbjerg]] og [[Rødby Kommune|Rødby]] kommuner)
# Guldborgsundkredsen med ca. 49.400 vælgere: [[Guldborgsund Kommune]], (gammel [[Nykøbing Falster Kommune|Nykøbing Falster]], [[Nysted Kommune|Nysted]], [[Nørre Alslev Kommune|Nørre Alslev]], [[Sakskøbing Kommune|Sakskøbing]], [[Stubbekøbing Kommune|Stubbekøbing]] og [[Sydfalster Kommune|Sydfalster]] kommuner)
# Vordingborgkredsen med ca. 35.400 vælgere: [[Ny Vordingborg Kommune]], (gammel [[Langebæk Kommune|Langebæk]], [[Møn Kommune|Møn]], [[Præstø Kommune|Præstø]] og [[Vordingborg Kommune|Vordingborg]] kommuner)
# Næstvedkredsen med ca. 59.200 vælgere: [[Ny Næstved Kommune]], (gammel [[Fladså Kommune|Fladså]], [[Fuglebjerg Kommune|Fuglebjerg]], [[Holmegaard Kommune|Holmegaard]], [[Næstved Kommune|Næstved]] og [[Suså Kommune|Suså]] kommuner)
# Faxekredsen med ca. 42.300 vælgere: Ny [[Faxe Kommune]] (gammel [[Haslev Kommune|Haslev]], [[Fakse Kommune|Fakse]] og [[Rønnede Kommune|Rønnede]] kommuner) og [[Ny Stevns Kommune]] (gammel [[Vallø Kommune|Vallø]] og [[Stevns Kommune|Stevns]] kommuner )
# Køgekredsen med ca. 40.100 vælgere: [[Ny Køge Kommune]] (gammel [[Køge Kommune|Køge]] og [[Skovbo Kommune|Skovbo]] kommuner)
# Grevekredsen med ca. 49.100 vælgere: ([[Greve Kommune]] og [[Solrød Kommune]]).
# Roskildekredsen med ca. 46.800 vælgere: Resten af [[Ny Roskilde Kommune]] (gammel [[Gundsø Kommune|Gundsø]], [[Ramsø Kommune|Ramsø]] og [[Roskilde Kommune|Roskilde]] kommuner)
# Lejrekredsen med ca. 30.900 vælgere: [[Ny Lejre Kommune]] (gammel [[Bramsnæs Kommune|Bramsnæs]], [[Hvalsø Kommune|Hvalsø]] og [[Lejre Kommune|Lejre]]) kommuner samt en del af Ny Roskilde Kommune.
# Holbækkredsen med ca. 49.000 vælgere: [[Ny Holbæk Kommune]] (gammel [[Holbæk Kommune|Holbæk]], [[Jernløse Kommune|Jernløse]], [[Svinninge Kommune|Svinninge]], [[Tornved Kommune|Tornved]] og [[Tølløse Kommune|Tølløse]] kommuner)
# Kalundborgkredsen med ca. 62.100 vælgere: ([[Ny Kalundborg Kommune]] (gammel [[Bjergsted Kommune|Bjergsted]], [[Hvidebæk Kommune|Hvidebæk]], [[Høng Kommune|Høng]], [[Gørlev Kommune|Gørlev]] og [[Kalundborg Kommune|Kalundborg]] kommuner) og [[Odsherred Kommune]] (gammel [[Dragsholm Kommune|Dragsholm]], [[Nykøbing-Rørvig Kommune|Nykøbing-Rørvig]] og [[Trundholm Kommune|Trundholm]] kommuner).
# Ringstedkredsen med ca. 43.800 vælgere: [[Ringsted Kommune]] og [[Ny Sorø Kommune]] (gammel [[Dianalund Kommune|Dianalund]], [[Sorø Kommune|Sorø]] og [[Stenlille Kommune|Stenlille]] kommuner)
# Slagelsekredsen med ca. 57.000 vælgere: [[Ny Slagelse Kommune]], (gammel [[Hashøj Kommune|Hashøj]], [[Korsør Kommune|Korsør]], [[Skælskør Kommune|Skælskør]] og [[Slagelse Kommune|Slagelse]] kommuner)
====6. Fyns Storkreds====
# Odense Østkredsen med ca. 48.500 vælgere.
# Odense Vestkredsen med ca. 41.500 vælgere.
# Odense Sydkredsen med ca. 49.200 vælgere.
# Assenskredsen med ca. 30.600 vælgere.
# Middelfartkredsen med ca. 48.400 vælgere.
# Nyborgkredsen med ca. 40.500 vælgere.
# Svendborgkredsen med ca. 55.200 vælgere.
# Faaborgkredsen med ca. 43.900 vælgere.
====7. Sydjyllands Storkreds====
# Sønderborgkredsen med ca. 56.200 vælgere.
# Aabenraakredsen med ca. 43.400 vælgere.
# Tønderkredsen med ca. 30.100 vælgere.
# Esbjerg Bykredsen med ca. 48.600 vælgere.
# Esbjerg Omegnskredsen med ca. 38.800 vælgere.
# Vardekredsen med ca. 35.900 vælgere.
# Vejenkredsen med ca. 49.300 vælgere.
# Vejle Nordkredsen med ca. 37.100 vælgere.
# Vejle Sydkredsen med ca. 38.300 vælgere.
# Fredericiakredsen med ca. 36.700 vælgere.
# Kolding Nordkredsen med ca. 29.700 vælgere.
# Kolding Syd-kredsen med ca. 34.100 vælgere.
# Haderslevkredsen med ca. 41.500 vælgere.
===C. Landsdel
====
# Århus Sydkredsen (Odder, Samsø og en del af Århus) med ca. 48.300 vælgere.
# Favrskovkredsen (med resten af Randers) med ca. 43.100 vælgere.
# Skanderborgkredsen med ca. 38.700 vælgere.
====9. Vestjyllands Storkreds====
# Silkeborg Nordkredsen (del af [[Silkeborg Kommune]] med ca. 30.100 vælgere).
# Silkeborg Sydkredsen (del af [[Silkeborg Kommune]] med ca. 31.700 vælgere).
# Ikastkredsen ([[Ikast-Brande Kommune]] med ca. 28.500 vælgere).
# Herning Sydkredsen (del af [[Herning Kommune]] med ca. 30.300 vælgere).
# Herning Nordkredsen (del af [[Herning Kommune]] med ca. 30.500 vælgere).
# Holstebrokredsen ([[Holstebro Kommune]] med ca. 41.700 vælgere).
# Ringkøbingkredsen ([[Ringkøbing-Skjern Kommune]] med ca. 41.800 vælgere).
====10. Nordjyllands Storkreds====
# Frederikshavnkredsen ([[Frederikshavn Kommune|Frederikshavn]] og [[Læsø Kommune]]r med ca. 50.400 vælgere).
# Hjørringkredsen ([[Hjørring Kommune]] med ca. 50.500 vælgere).
# Brønderslevkredsen ([[Brønderslev-Dronninglund Kommune|Brønderslev-Dronninglund]] og [[Jammerbugt Kommune]]r med ca. 55.500 vælgere).
# Thistedkredsen ([[Thisted Kommune|Thisted]] og [[Morsø Kommune]]r med ca. 51.200 vælgere).
# Vesthimmerlandkredsen ([[Vesthimmerlands Kommune|Vesthimmerland]]s og [[Rebild Kommune]]r med ca. 48.900 vælgere).
# Mariagerfjordkredsen ([[Mariagerfjord Kommune]] med ca. 31.000 vælgere).
# Aalborg Østkredsen (del af [[Aalborg Kommune]] med ca. 54.000 vælgere).
# Aalborg Vestkredsen (del af [[Aalborg Kommune]] med ca. 46.000 vælgere).
# Aalborg Nordkredsen (del af [[Aalborg Kommune]] med ca. 46.000 vælgere).
==Valgkredse i andre lande==
===Storbritannien===
[[Storbritannien]] er opdelt i valgkredse. I hver kreds vælges ét medlem til [[Westminster]].
===Tyskland===
[[Tyskland]] er opdelt i 299 valgkredse. I hver kreds vælges ét medlem til [[Forbundsdagen]] i [[Berlin]]. Derudover vælges 299 mandater efter [[forholdstalsvalg]], der fordeles så de skævheder som valget i enkeltmandskredse giver anledning til, udjævnes. Valgkredsene varierer i antal fra 2 i [[Bremen]], den mindste [[delstat]], til 64 i [[Nordrhein-Westfalen]], den største.
==Eksterne kilder/henvisninger==
| |||