Den polske opstand (1918–1919): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Politiske eftervirkninger: Weimar-Tyskland anerkendte aldrig Versaillesgrænsen. Udenrigsminister Stresemann foreslog som led i Locarnoforhandlingerne i 1925 at anerkende grænsen mod Frankrig, og afviste eksplicit at gøre det samme med Polen.
Linje 28:
Som resultat af fredskonferencen i Paris måtte Tyskland indkassere betragtelige territorialtab. Ifølge traktaten, som trådte i kraft den [[10. januar]] [[1920]], blev størstedelen af provinsen Posen afgivet til Polen uden [[folkeafstemning]].
 
Af de områder, som stadig hørte til Tyskland, opstodoprettedes denen nyeny preussiskepreussisk provins ''Grenzmark Posen-Westpreussen''. AlleredeSom detnavnet nyeafspejler, navnanerkendte visteWeimar-republikken tyskerneskun hensigtVersaillesgrænsen omsom aten [[de genforhandletfacto]]-situation situationenmen forikke formelt, og efter Tysklands angreb på Polen i 1939 blev området Posengenindlemmet i Hitlers Stortyskland som del af provinsen [[Reichsgau Wartheland]]. Efter [[2. Verdenskrig]]s afslutning indlemmedes området igen i Polen.
 
I polsk historieopfattelse er den storpolske opstand helt afgørende for nationens selvbevidsthed.