Kannik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
JAnDbot (diskussion | bidrag) m r2.7.3) (Robot fjerner ru:Каноник, sh:Kanonik |
Msbmt (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 2:
[[Fil:Sint-Salvatorskapittel Bruges Precious Blood 2008.JPG|thumb|right|250px|]]'''Kannik''' eller '''korherre''' er en betegnelse, som oprindeligt blev brugt om alle [[gejstlighed|gejstlige]] beskæftiget i et [[bispedømme]] undtagen ordenspræster og [[kapellan]]er. Siden gik det over til alene at være anvendt om [[præst]]er knyttet til en [[domkirke]] eller en [[kollegiatkirke]].
''Regulære kannikker'' er bundet til det sted, hvor de gør tjeneste og skal leve i fællesskab omtrent som [[munk]]e. ''Sekulære kannikker'' lever som vanlige præster.
Domkapitlerne fik efterhånden store indkomster og kannikerne, dvs. de sekulære kannikker, blev i middelalderen og senmiddelalderen aflønnet med et [[prebende]], dvs. indkomsten af en specificeret del af kirkegodset, der ofte var betydelig. Dette gjorde dem økonomisk uafhængige af biskoppen. Kannikkerne havde også mange rettigheder i kirkestyret, herunder retten til at vælge biskop, ofte valgt fra deres egen midte. Fra 1100 udviklede sådanne positioner sig til en attraktiv karriere for de yngre sønner af adelen. Titlen eksisterede i Danmark og Norge til efter [[Reformationen]].
Titlen er særlig brugt i [[den katolske kirke]] og [[Anglikanske kirke|den engelske kirke]].▼
▲Titlen er idag særlig brugt i [[den katolske kirke]] og [[Anglikanske kirke|den engelske kirke]].
== Regulære og sekulære ==
| |||