Forskel mellem versioner af "Helligtrekongersaften (skuespil)"

m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer)
Nu til forvekslingskomedies anden akt: Violas tvilling, Sebastian, er reddet i land tre måneder tidligere af en kaptajn Antonio, der – selv om hertug Orsino tror han er pirat og har en arrestordre på ham – i virkeligheden er en ærlig og modig mand. Sebastian sørger over tabet af sin druknede søster og drager mod Orsinos hof for at få hjælp. Antonio tilbyder sig som den ædle Sebastians tjener og låner ham sin pung, hvis han skulle få brug for penge. De to venner skilles, da Antonio ikke vil risikere at komme i nærheden af Orsinos vagter.
 
Samtidigt er der uro i gangene på Olivias slot. Olivias fordrukne onkel Tobias Hikke prøver, og nok for at tage sig betalt, at få sin yngre, dummere, velhavende og ødsle ridderven Andreas Blegnæb giftet med den kyske Olivia. Det har han ikke held med, men det bliver da til en masse sjov og ballade – også med Olivias kammerpige Maria og narren Feste. Under en af deres druk- og sangaftener bliver det slottets hushovmester, Malvolio, for meget. Han skammer grundigt sine gæster og tjenestefolk ud. Det får Maria, Tobias og Andreas til at tage hævn. De sender et småkryptisk, forfalsket brev til den selvtilfredse Malvolio. Maria skriver med Olivias håndskriftskrifthåndskrift, hvordan Malvolio skal tænke, klæde sig, ja opføre sig for at vinde hendes gunst; vel vidende at det, der står, er alt det Olivia afskyr mest i hele verden.
 
Malvolio falder ”helt tilfældigt” over brevet og hopper i med begge ben. (Pga. af de mange improvisationer og forviklinger, som følger af brevintrigen er Malvolio den, der spilles af truppens dygtigste skuespiller, Olaf Poulsen i Danmark).
Viola løber til Orsino efter hjælp, og lige efter ankommer Sebastian. Tobias og Andreas springer frem fra deres skjul, klar til at banke krysteren Cesario. Men Sebastian er i modsætning til sin tvillingesøster en erfaren sværdkæmper og trækker blank. Olivia kommer ind, ser hvad hun tror er Cesario i kamp og kaster sig mellem dem, mens hun anklager sin onkel Tobias og Andreas for afstumpethed. Så vender hun sig mod Sebastian og erklærer sin kærlighed for fjerde gang. Fuld af beundring og nyfundet begær siger Sebastian ja, og Olivia, der flere gange er afvist kategorisk af Viola, spilder ikke et sekund og trækker den forliebte Sebastian til en præst og gifter sig med ham.
 
I mellemtiden ankommer Orsino og Viola til Olivias slot og finder vagterne optaget af Antonio. Antonio fortæller, hvordan han reddede Sebastian, stadig i den tro at Viola er broren. Hverken Viola og Orsino forstår, at Antonio kunne have kendt tvillingen, da hun jo har arbejdet for Orsino i tre måneder. Olivia træder ind. Orsino glemmerforglemmer sig og lægger endnu engang an på Olivia, der afviser ham og beder sin nye mand komme med. Viola vil hellere ”dø tusinde gange, hvis Orsino kunne får fred.” Det chokerer Olivia, og hun sender bud efter præsten, der viede dem. Han genkender Viola som den unge mand han just viede til Olivia, og Orsino er chokeret over at høre, at den mand han sendte ud for at bejle på sine vegne, har stjålet den attråede fra ham.
 
Viola nægter forbløffet, og i samme sekund dukker Andreas Blegnæb og Tobias Hikke op med forbinding om hovedet. Sebastian har slået fra sig, og da de ser Viola, anklager de ”ham” for overfaldet. I sidste øjeblik ankommer Sebastian, undskylder slagsmålet som selvforsvar og stivner ved synet af "sig selv". Megen undren over de to fuldstændigt ens unge mænd. Ude af stand til at tro deres egne øjne finder tvillingerne hinanden, og Viola afslører sin adel og sit køn.
Anonym bruger