Mosser: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robot tilføjer jv:Lumut Godhong |
Weblars (diskussion | bidrag) →Form og levevis: mere tekst |
||
Linje 37:
== Form og levevis ==
[[Fil:Lifecycle moss svg diagram da.svg|right|350px|upright]]
Mosser er generelt små bløde planter, typisk 1-10 [[cm]], omend nogle arter er større. De gror oftest tæt sammen i
Mosser er dog den højeste form af de
[[Fil:PrimitivePlanterCladogram.png|Stængelplanter (Embryophyta)]]
==Reproduktion==
Mossernes [[livscyklus]] begynder med en [[Spore (botanik)|spore]], der spirer. Den udvikler sig til et såkaldt ''protonema''. Det ligner oftest en filtet masse af grønne tråde, der kan minde om trådformede [[alge]]r. På protonemaet dannes små knopper, der hver især kan udvikle sig til en ''[[gametofyt]]'' med stængel og blade. Det er denne gametofyt som vi kender som den egentlige mosplante.
Gametofyten kan udvikle hanlige og hunlige kønsorganer. De sidder enten på samme plante eller på forskellige planter. I de hanlige kønsorganer dannes sædlegemer (''spermatozoider'') forsynet med svingtråde, så de selvstændigt er i stand til at bevæge sig til de hunlige kønsorganer, ''arkegonierne''. Når befrugtningen af ægcellen er sket, udvikles næste generation, ''sporofyten''. Den består hos mosser kun af en lang stilk (kaldet ''seta'' eller ''børste'') og et [[sporehus]]. I den første tid er sporehuset dækket af en hætte (''kalyptra''), der er en rest af arkegoniet.
Sporofyten sidder i hele sin levetid direkte på gametofyten, som den til dels næres af. Sporehuset (eller ''kapslen'') har i enden oftest et [[peristom]] af tænder og et låg (''operkulum''). I sporehuset deler nogle af cellerne sig ved [[meiose]] og danner sporer. Sporofytten er i begyndelsen grøn af [[klorofyl]], men bliver senere brun ved modning. Sporerne spredes som regel gennem spidsen af sporehuset efter at låget er faldet af og tænderne har åbnet sig.
Sporen (og den senere gametofyt) har kun et sæt [[kromosom]]er, og siges derfor at være del af den [[haploid]]e generation, mens sporofyten har et dobbelt sæt kromosomer og kaldes den [[diploid]]e generation.
Ligesom hos [[levermosser]] og [[hornblade]] er gametofyten hos mosserne den almindeligt kendte fase af planten, modsat forholdet hos [[karsporeplanter]]ne.
Man inddeler ofte mosser i ''pleurokarpe'' (sidefrugtede) og ''akrokarpe'' (topfrugtede). Hos akrokarpe mosser udvikler sporofyten sig i spidsen af stængel eller gren. De har i reglen en opret vækst i tuer eller puder, og er kun lidt forgrenede. Modsat dannes sporofyten hos pleurokarpe mosser sig i grenhjørner. Disse mosser er normalt rigt forgrenede og med en nedliggende vækst i tæpper.
Inddelingen i pleurokarpe og akrokarpe mosser er kun af praktisk karakter. Den er ikke grundlag for klassificeringen af mosserne i f.eks. slægter.
== Mossernes nytteværdi ==
| |||