Rødfigurs-keramik: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Skuespiller-krater.tif|thumbnail|En vinkumme - et såkaldt kratér - med rødfigurs-dekoration. På vasen ses en digter, en fløjtespiller og et kor af mænd, der står omkring en majstang. Scenen udspiller sig ved Anthesteriefesten for vinguden [[Dionysos]]. Vinkar af [[Kleofonmaleren]]. Fra Athen, 430-400 f. Kr.]]

'''Keramik i rødfigur'''s-stil blev udviklet i [[antikkens Grækenland]]. Teknikken opstod i [[Athen]] omkring 530 f.Kr. og vaser med udsmykning i rødfigur-stil fortsatte derefter med at blive fremstillet til 300-tallet f.Kr. Rødfigursteknikken erstattede den tidligere anvendte sortfigursteknik. Navnet rødfigur, refererer til figurerne på vasen, som fremstår i en rødlig farve på en sort baggrund.

Bemalingen foregik efterfølgende ved, at pottemageren[[Keramiker|pottemager]]en udsmykkede vasens overflade med en tyk slip, når den var blevet læderhård. I rødfigursteknik blev den sorte baggrund og detaljerne malet på vasen med en pensel, hvor detaljerne tidligere - på sortfigursvaserne, var blevet indridsede. Begge teknikker krævede samme brænding, der bestod af tre faser.

Brændingen var afgørende for vasefremstillingens resultat. Ovnene blev bygget i keramikværkstedernes[[keramik]]værkstedernes gårde, hvor de blev gravet lidt ned i jorden. Nederst i ovnen var ildstedet, og ovenover blev vaserne stablet i brændingskammeret.

[[Fil:Fejlbrændning.tif|thumbnail|To eksempler på fejlbrænding fra [[Nationalmuseet|Nationalmuseets Antiksamling]] i København.]]

At pottemageren og maleren i reglen var to forskellige, ved arkæologerne[[arkæolog]]erne fra indskrifter på vaserne; X egrapsen – X tegnede mig og X epoisen – X lavede mig.

Andre usignerede vaser er derimod blevet tilskevet malere af bl.a. den engelske keramikforsker [[John Beazley]]. Ved at studere vasefigurernes ankler, ører, læber, næse, øjne og tøjfolder kan man genkende de enkelte vasemaleres stil - såsom Berliner-maleren, Athena-maleren og eksempelvis Disney-maleren.

Antikke kilder kan ikke bruges til at forstå pottemagerne som personer eller borgere. Men pottemagerne nævnes dog i enkelte kilder. [[Aristofanes]] nævner to elendige pottemagere, som også var støjende politikere. Den ene blev landsforvist, mens den anden, som var lidt småskør, lavede dårlige kopper - men var en god politiker.<ref> Aristoteles; Freden: 678-681, 688-692. Skyerne 1065-1066. Ridderne 1304. Ecclesiazousai 248-253 (Kephalos)</ref> Platon skrev, at de fineste keramikvaser var meget smukke. Men de blev grimme når de stod blandt jomfruer.<ref> Platon, Hippias Major 288d, 289a.</ref> Og en anden athensk poet lavede en liste over prisværdige ting og personer og nævner bl.a. en athener, som opfandt pottemagerhjulet og ovnen.<ref>Athenaeus 28B, Kritias: West, Iambi et Elegi Graeci II, 52, B2)</ref>