Diskussion:Danmark-Norge: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m svar
Linje 97:
Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at noget ikke nødvendigvis er neutralt, fordi det er kildeunderbygget. Det er også et spørgsmål om kildeudvalg og vægtning af stoffet. Dvs. hvordan teksten samlet set fremstår.--[[Bruger:Orakologen|X]] ([[Brugerdiskussion:Orakologen|diskussion]]) 2. jan 2013, 14:58 (CET)
:Spørgsmålet om statsretslig stilling er først og fremmest '''et spørgsmål om jura'''. Derfor er den norske grundlov altafgørende for vurderingen af hele dette spørgsmål. At jeg har valgt at citere Norske Lov så grundigt skyldes, at jeg - modsat historikere - mener, at citater bør være så omfattende, at ordlyden indgår i sin kontekst. Og '''af Norske Lov kan enhver læse, at Norge var og blev et selvstændigt rige'''. ''Derfor er udtalelsen om, at der mangler dokumentation ganske enkelt forkert''. '''Loven er dokumentationen''', og den er så tydelig som nogen lov kan blive. Det er velkendt, at spørgsmålet i sin tid gav anledning til megen drøftelse blandt historikere. Min vurdering er, at '''Bøggild-Andersen suverænt er den, der har vurderet sagen mest sagligt''' og med en storartet forståelse for, hvad der egentlig skete: Norge modnedes til fornyet og vedvarende selvstændighed (ligesom den danske befolkning modnedes, da adelens tyranni blev brudt ved landboreformerne). '''Derfor''' er referencen af netop hans vurdering trukket frem. Det er ikke et partsindlæg, det er ganske enkelt konstateringen af, hvad vores førende historiker i dette emne har sagt samt dokumentation for, at denne vurdering er sagligt underbygget. Vi kan duskutere, om afsnittet fylder for meget netop nu, men i takt med, at fremstillingen udvides med nye afsnit om denne Norges storartede evne til at udnytte de forhåndenværende muligheder i rigsfællesskabet, vil afsnittet om Norges stilling veje mindre i artiklen - men '''det bliver afsnittets betydning bestemt ikke mindre vigtigt af'''. Jeg kan anbefale at læse ''Danmark-Norge 1-4'' (udgivet 1997-98) samt anmeldelser af dette værk fx i ''Jyske Samlinger 1999'' s. 344-364 samt Knut Mykland: "Firehundredaarig natten" (''Historisk Tidsskrift'' 15-1, s. 225-237) hvor vurderingen af Norge er ganske anderledes end i ældre norsk historieskrivning, så vil du kunne se, at artiklen forsøger at undgå politisk betingede vurderinger og '''holde sig til objektive kendsgerninger''', og det er netop wikipedias opgave. hilsen --[[Bruger:Rmir2|Rmir2]] ([[Brugerdiskussion:Rmir2|diskussion]]) 2. jan 2013, 18:28 (CET)
 
Okay, hvis du er jurist (el. meget juridisk fokuseret), forklarer det en del. Jurister har det jo med at se meget formalistisk på sagerne. Jeg ved ikke, hvad vi gør med artiklen, når vi kun er to, der diskuterer den. Jeg vil gerne undgå en redigeringskrig, men mener fortsat, at et par afsnit er for tendentiøse og unuancerede og kan ikke acceptere den nuværende udformning. Samt at det sidste afsnit derudover er uleksikalt skrevet. Desuden mangler artiklen en indledning, der ridser hovedtrækkene i rigernes forhold op.
 
Jeg vil nu mene, at netop Bøggild-Andersen dokumenterer, at der var to konkurrerende opfattelser af den statsretlige situation: Kongenslægtens og rigsrådets. Faktum er jo, at det danske rigsråd fungerede som rigets råd og også tog beslutninger med gyldighed for Norge.
Suverænitet kan deles i faktisk suverænitet og formel suverænitet. For mig er den faktiske suverænitet klart den mest interessante, når man skriver en historisk artikel. Dvs. suverænitet set som et politisk begreb. I din formulering bør det som minimum præciseres, at du udtrykker dig om formel suverænitet. Et land der ikke har egen regering har ikke sin fulde reelle suverænitet i behold.
Endelig: Lad nu værre med at være så pokkers arrogant og antyde, at min holdning skyldes uvidenhed. Jeg er historieuddannet og har læst den relevante faglitteratur. Jeg har bare en anden opfattelse af problemstillingen end du.--[[Bruger:Orakologen|X]] ([[Brugerdiskussion:Orakologen|diskussion]]) 2. jan 2013, 23:02 (CET)
Tilbage til siden »Danmark-Norge«.