Adam Gottlob Moltke: Forskelle mellem versioner

Næppe var Frederik 5. blevet konge [[1746]], førend han overvældede Moltke med nådesbevisninger; han gjorde ham til overhofmarskal ([[13. september]] 1746), forærede ham godset [[Bregentved]] og udnævnte ham til [[gehejmeråd]] ([[1747]]). Få år efter ([[31. marts]] [[1750]]) ophøjede han Bregentved tillige med flere godser, som Moltke imidlertid havde købt, til et [[lensgrevskab]]. Overhofmarskalembedet havde tidligere været en blot hofcharge; men nu under Frederik 5. blev det den ydre stilling, der gav Moltke lejlighed til som kongens fortrolige ven at være om ham tidlig og silde. Da Frederik 5. talte med ham om alt, hvad der lå ham på sinde, var det muligt for ham ved samtaler og referater at gøre sin indflydelse gældende på alle områder, hvor det lystede ham. Han attråede derfor aldeles ikke at stå i spidsen for noget regeringskollegium eller engang at være medlem af [[Gehejmekonseil|Konseillet]]. Da kongen i året [[1763]] udtrykkelig gav ham sæde i dette kollegium, opnåede han at få fritagelse for at møde der. Ganske sikkert var det også overflødigt for ham at tage del i Konseillets forhandlinger, da ministrene måtte holde det for nødvendigt at tale med ham om mangfoldige sager og at sikre sig hans medvirkning, når det gjaldt noget af vigtighed. De fremmede diplomater havde så vidtgående tanker om hans indflydelse, at en af dem lejlighedsvis udtalte, at han efter behag kunne af- og indsætte ministre. Derfor holdt de det tit for lige så vigtigt at forhandle med ham som med selve udenrigsministeren, ja undertiden for endnu vigtigere. hej oskar er mærkelig