Forskel mellem versioner af "Michael Gottlieb Birckner"

m (Gendannelse til seneste version ved MGA73bot, fjerner ændringer fra 195.215.238.234 (diskussion | bidrag))
Rejsen til annekset, der til dels skete ved båd, var ødelæggende for hans helbred, og i løbet af et par år udviklede der sig hos ham en krampagtig hoste og vand i brystet. Indkomsterne var så små, at han ofte led nød, og han mente også at have grund til at klage over forbigåelse, når han søgte forflyttelse. En tid tænkte han derfor endog på at opgive kapellaniet for igen at tjene livets ophold ved undervisning og at lade sin kone hjælpe med til erhvervelsen af det daglige brød ved "at gjøre Fruentimmerarbejde".
 
== Kampen for trykkefriheden ==
cnlk xzcnvlkcxb mhj,kigs,hfjsdhgjhkhdvækcl,mlcxvgftrghfghghghhghghgjfjfkkfddk
Men hverken sygdommen eller fattigdommen kunne kue hans kærlighed til friheden og hans mod til at træde i skranken for det, han holdt for sandhed. Da biskop [[Nicolai Edinger Balle]] i en skrivelse til kancelliet havde henledet dettes opmærksomhed på [[Malthe Conrad Bruun]]s ''[[Aristokraternes Catechismus]]'', lod Birckner ham i et lille anonymt skrift i [[1796]] høre ilde, fordi biskoppen efter hans mening her spillede politimesterens rolle; og senere forsvarede han i et andet [[flyveskrift]] sin kritik af Balles "Denunciation". Det var dog kun forpostfægtningen før den store kamp for trykkefriheden, som han førte med åbent visir. Allerede i sin første afhandling om trykkefriheden havde han vist, at der ikke var grund til at glæde sig over, at forfatterne ved Reskriptet af 3. December 1790 var "slupne fra Geniets Gehenna paa Gammeltorv", i det pressesager var blevet taget bort fra politiets Myndighed og henlagte under landets domstole. Der var endnu ingen lovhjemlet trykkefrihed i Danmark, og for den tog han ordet både i sin første afhandling og i sit hovedskrift, ''[[Om Trykkefriheden og dens Love]]'', der udkom [[1797]].
 
Deri hævder han trykkefrihedens betydning som "et kraftigt Middel til at fremme Almenaand og Fødelandskjærlighed". Han ser også i trykkefriheden "et Middel til at sætte Ideerne i den for Sandhedens Udfindelse saa nødvendige Cirkulation og til at underrette Monarken om Ting, som han ellers evig var bleven uvidende om". Han taler end videre dristige ord om "en Revolution fra oven", når "en ædel og patriotisk Mand, besjælet af Følelse for Menneskeværd og Menneskevel, en Gang opstaar blandt de mægtige og utvungen, blot af Kjærlighed til Borgerfrihed og Menneskeforædling, højmodig opofrer egen Storhed og Vælde". Disse ord have en tydelig adresse; thi bogen er helliget til kronprins [[Frederik 6.|Frederik]], der "har vist, at han ynder og hædrer Bondens, Negerens, Borgerens og overhovedet Menneskets retmæssige Frihed".
 
Birckner kræver imidlertid ikke blot frihed til at behandle statens sager; i religionens og religionsfrihedens navn kræver han også trykkefrihed til drøftelsen af alle religiøse spørgsmål. Det hører til "Naturens Gang og Forsynets Plan", mener han, at den religiøse og moralske sandhed udbredes ved gæring; og det ville være spildt umag, om en stat ved forbud og tvangslove ville søge at hindre gæring i religionssager. Dog bør trykkefriheden også have sin grænse. Det må ikke være tilladt direkte at opfordre medborgere til med fysisk magt at kuldkaste eller forandre forfatningen eller til at modsætte sig regeringens og de offentlige autoriteters handlinger; og det bør heller ikke være tilladt at blande sig i nogen privatmands private handlinger eller huslige Liv.
 
== Modstandere ==
Anonym bruger