Sibirien: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m →‎Næringsveje: sprogret
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m →‎Næringsveje: sprogret
Linje 57:
== Næringsveje ==
Agerbrug sysselsatte tidligere hovedmassen af befolkningen. Nordgrænsen for kornavl falder i størstedelen af landet omtrent ved 62° n. br.; lønnende er den dog først syd for ca. 58° n. br. Ved østkysten forårsager dog de kølige somre, at kornavlens nordgrænse går ned til 47° n. br. Selv om således kun en trediedel af landet har den til kornavl tilstrækkelige sommervarme, var der dog her for lange tider plads til afledning af udvandrerstrømmen fra det europæiske Rusland. Der dyrkes [[rug]], [[hvede]], [[havre]], [[byg]], [[boghvede]] og [[tobak]]. Der holdes betydelige mængder af hornkvæg, heste[[hest]]e, [[får]] og [[svin]]. I begyndelsen af det 20. århundrede gjorde smørproduktionen[[smør]]produktionen i Vestsibirien store fremskridt, især ved de af danske firmaer anlagte [[mejeri]]er, der dog atter bukkede under ved revolutionen.
 
De uhyre skovstrækninger havde på grund af umuligheden af tømmertransport ad søvejen tidligere kun betydning for det lokale Forbrug af træ. Skovhugst er blevet drevet på den mest uforsvarlige måde selv i de skovfattige egne ved steppegrænsen mod sydvest.
Linje 63:
Jagten er i stadig tilbagegang på grund af vildtbestandens aftagen. I Vestsibirien er den for længst af ringe betydning, i Østsibiriens nordlige, næsten mennesketomme egne spillede den endnu længe en stor rolle som indtægtskilde for befolkningen. Der nedlægges navnlig ræve og egern. Sobeljagten forsvandt næsten helt, men spillede endnu i mellemkrigstiden en rolle på [[Kamtjatka]]. De fleste skind udførtes til Kina.
 
Fiskeriet[[Fiskeri]]et er ikke ringe.
 
Siberien er uhyre rigt på mineralske værdier. [[Guld]] findes næsten over alt i det østlige bjergland. Som de vigtigste gulddistrikter kan nævnes Altai, [[Nertschinsk]] i Transbajkalien[[Transbajkal]]ien, [[Vittimsk]] og [[Olekminsk]] ved Lena, [[Minusinsk]], [[Kansk]] og [[Nischne Udinsk]] i [[Guvernementet Jenissejsk]]. Guldet er de fleste steder udvundet ved vaskning. [[Sølv]], [[bly]] og [[kobber]] findes i Altai og [[TransbajkalienTransbajkal]]ien, [[platin]] i Transbajkalien[[Transbajkal]]ien og [[Tomsk]], [[jern]] mange steder, [[kul]] i [[Tomsk]] og på [[Sakhalin]], [[grafit]] forekommer ved [[Turuchansk]] ved [[Jenisej]] samt i [[Guvernementet Irkutsk]]. [[Bjergværk]]sdriften har været et katastrofe for landet: værdierne er blevet udvundet og bortødslet i uanede mængder, og de ansvarsløse fremgangsmåder i sovjettiden har påført landet omfattende miljøskader.
 
Egentlig forædlingsindustri var tidligere overordentlig ringe. De vigtigste industrigrene var [[brændevin]]sbrænderi, [[mølle]]industri, [[garver]]i, [[talg]]smelteri. Handelen var tidligere ikke betydelig og hæmmedes ved mangelen på veje og jernbaner. De vigtigste handelsveje var floderne. Et stort opsving i handelen indtrådte først med anlægget af den sibiriske jernbane, der satte landets bedste egne i forbindelse med Europa og Østasien. Langs banen oplevede byerne en rask opblomstring. Handelen med Kina, der tidligere gik ad karavanevejen fra [[Kiachta]] til [[Peking]], tog nu vejen over [[Vladivostok]], og Kiachta, der før var en ret anselig by, gik stærkt tilbage. Under krigen med Japan i 1904 blev den gamle [[karavane]]handel midlertidig genoptaget.