Københavns Metro: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Brandsen (diskussion | bidrag) m + markedsandel |
→Problemer, kritik og svar: Fjerner spekulation uden kildeangivelse |
||
Linje 182:
** Nødbremser og nødskakte er som navnene siger til nødsituationer. Ikke desto mindre er der set eksempler på, at passagerer undervejs har trukket i nødbremsen, som var det stopknappen i en bus. Når toget så er stoppet, er de stået af og har forladt metroen gennem nærmeste nødskakt. Det er ulovligt og er til gene for alle andre, idet trafikken efterfølgende har måttet ligge stille i mellem en halv og en hel time, mens personalet har sikret sig, at der ikke var kommet nogen til skade eller fortsat befandt sig personer i sporområdet.
* Allerede ved anlægget var man dog godt klar over, at der kunne opstå problemer. De underjordiske stationer er således forsynet med glasvægge og -døre, der kun åbnes, når der holder tog, mens de højtliggende er forsynet med sensorer. Begge dele er for at undgå påkørsler af folk, der med eller mod deres vilje befinder sig i sporet. Systemet virker, og man har hidtil undgået de dødsulykker, som ellers plager resten af Danmarks jernbanenet flere gange hvert år. Desværre har systemet den ulempe, at det også reagerer på bortkastede gratisaviser med driftsforstyrrelser til følge.
* Der er etableret cykelkældre ved alle metrostationer. Dårlig skiltning og tilgængelighed har imidlertid ført til minimal benyttelse af disse i hvert fald i de første år. Det er fremdeles indtrykket, at cykler i betydeligt omfang henkastes over jorden ved metrostationerne trods muligheden for at parkere dem i de tørre overvågede cykelkældre.
* Den tredje etape mellem Lergravsparken og [[Københavns Lufthavn, Kastrup Station|Københavns Lufthavn]] blev planlagt på dæmning med kun få gennemgangsmuligheder. Det medførte betydelig kritik fra områdets beboere med krav om nedgravning eller flere gennemgangsmuligheder. Dette blev kun imødekommet i begrænset omfang, hvorfor protesterne fortsatte. Banen blev dog bygget, men kort før indvielsen anlagde naboerne i form af [[Amager Metro Gruppen]] sag mod [[Naturklagenævnet]], der godkendte byggeplanerne.<ref>[http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Hovedstadsomraadet/2007/09/10/122045.htm DR København 10. september 2007 – ''Metro-retssagen ruller'']</ref> Naturklagenævnet blev dog efterfølgende frikendt ved Østre Landsret.<ref>[http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Koebenhavn/2008/01/11/122107.htm DR København 11. januar 2007 – ''Naturklagenævn frikendt i metrosag'']</ref>
* Udviklingen går ikke altid som forventet. For [[Københavns Universitet]]s Amager-afdeling var en større udbygning sydpå forventet, men den kom imidlertid ikke. Følgen blev, at Universitet st. kom til at ligge langt fra universitetet og derved fik et misvisende navn. I efteråret 2006 skiftede stationen derfor navn til DR-Byen. Selve universitetet betjenes i stedet af Islands Brygge station.
| |||