Forskel mellem versioner af "Ludvig Helveg"

1 byte tilføjet ,  for 8 år siden
m
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>)
 
== Opvækst og uddannelse ==
Ludvig Nicolaus blev født i [[Odense]] og kom så tidlig i sin fødebys skole, at han allerede [[1834]] var moden til [[dimission]], men af økonomiske grunde blev han holdt tilbage i skolen endnu et år. Dette sidste skoleår fik stor betydning for ham i religiøs henseende. Dr. [[Christian Andreas Hermann Kalkar]]s religionstimer, [[Jacob Peter Mynster]]s og især [[N.F.S. Grundtvig]]s skrifter gjorde et dybt indtryk på ham, og da han som student kom til hovedstaden, var han allerede klar over, at han "hellere vilde staa imod den hele Verden som Grundtvigs Væbner end sværge til nogen anden Fane". [[1840]] tog han [[teologisk attestats]], og samme år fik han et hæderligt accessit for besvarelsen af en prisopgave fra den [[det Gamle Testamente|gammeltestamentlige]] teologis enemærker.
[[det Gamle Testamente|gammeltestamentlige]] teologis enemærker.
 
Det var hans ønske at vie sit liv til videnskabelige studier, men for udkommets skyld måtte han foreløbig i 3 år overtage en huslærerplads på [[Margaard]] ved Odense. Under opholdet der skrev han en afhandling om tro og viden, som han oplæste i [[Fyns Stift]]s litterære selskab og senere ([[1843]]) lod trykke i selskabets tidsskrift ''For Litteratur og Kritik''. Omtrent samtidig blev han valgt til udgiver af dette tidsskrift, og det hverv røgtede han indtil dets ophør ([[1848]]). Som redaktør skrev han forskellige afhandlinger, der røbre retningen af hans studier, blandt andre en undersøgelse om ''Christian VI og den Tids religiøse Bevægelser'', et forarbejde til hans livs hovedværk,
Da han i foråret [[1844]] var vendt tilbage til [[København]], overtog han, i begyndelsen i forbindelse med [[Anton Carl Emil Christiani]], ledelsen af de gudelige forsamlinger, som [[Jacob Christian Lindberg]], der netop da gik ud som præst, havde holdt hver søndag aften, navnlig for at modarbejde [[baptisme]]n. Københavns konvents arbejde på sSamlingen af en ny salmebog vakte hans opmærksomhed for vore gamle salmer, og sammen med sin ven [[Carl Joakim Brandt]] udgav han ''Den danske Salmedigtning'' ([[1846]]-[[1847|47]]), hvis 2 bind ikke alene indeholder en salmeanthologi, men desuden biografiske oplysninger om forfatterne. Kort efter afslutningen af dette arbejde gjorde han et forgæves forsøg på at vinde den teologiske [[licentiatgrad]] ved en [[eksegisme|eksegetisk]] undersøgelse: ''Om Troen og Guds Ord'' (trykt i [[P.C. Kierkegaard]]s ''Fortsættelser fra Pedersborg'' II), og i flere år afløste den ene skuffelse den anden.
 
Et håb om at opnå et teologisk lektorat ved [[Universitetet i Oslo|Christiania Universitet]] brast (1847), da [[C.P. Gaspari]] trådte frem som medbejler til pladsen. Da han søgte embedet som diaconus i [[Aabenraa]] (1850), blev [[AlbertAndreas Leth]] foretrukket ved valget, og da han ([[1852]]) konkurrerede om en professorpost i kirkehistorie ved Universitetet, gik [[Johan Frederik Hagen]] af med sejren. Efter konkurrencen om professoratet rejste han ved en artikel i ''[[Berlingske Tidende]]'' (1852, Nr. 232) Spørgsmålet om hovedstadens forsyning med flere kirker og præster, og da der siden blev nedsat et udvalg til opførelse af en ny kirke på [[Nørrebro (København)|Nørrebro]] ([[Sankt Johannes Kirke (Københavns Kommune)|Johanneskirken]]), var han i begyndelsen medlem af dette, men han trak sig snart tilbage, "fordi han ikke vilde have Skin af selv at ville skabe sig en Præstestilling".
 
Hans ønske om en præstegerning i København blev dog ikke opfyldt hverken før eller efter Johanneskirkens opførelse. [[1857]] blev han kaldet til residerende kapellan ved [[Sankt Knuds Kirke (Odense)|St. Knuds Kirke]] i Odense samt præst ved hospitalet—en tid også ved tugthuset --, og i denne stilling virkede han til [[1883]].
50.811

redigeringer