Versionen fra 28. dec. 2012, 21:13 redigér ZéroBot (diskussion \| bidrag) 74.014 edits m r2.7.1) (Robot tilføjer eu:Vladimir-Suzdalgo Printzerria ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. jan. 2013, 03:51 redigér fjern redigering Orakologen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 5.850 edits m linkfix Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Fyrstendømmet Vladimir-Suzdal''' ({{lang-ru\|Влади́миро-Су́здальское кня́жество}}), var et stort [[Rusland\|russisk]] ~~fyrstedømme~~fyrstendømme som efterfulgte [[Kievriget]] som den mest magtfulde østslaviske stat i slutningen af det [[12. århundrede]] og som eksisterede indtil slutningen af det [[14. århundrede]]. Traditionelt opfattes staten som vugge for det russiske sprog og nationalitet. Fyrstendømmet Vladimir-Suzdal udviklede sig gradvist til [[Storfyrstedømmet Moskva]]. == Oprindelse == ~~Fyrstedømmet~~Fyrstendømmet omfattede et stort territorium ~~nordøst~~ i den nordøstlige del af [[Kievriget]], omtrentlig afgrænset af floderne [[Volga]], [[Oka]] og [[Nordlige Dvina]]. På [[1000-tallet]] var den lokale hovedstad [[Rostov\|Rostov den store]], og de vigtigste byer var [[Suzdal]], [[Jaroslavl]] og [[Belozersk]]. Da [[Vladimir Monomakh]] havde sikret sine rettigheder til fyrstendømmet i 1093, flyttede han hovedstaden fra Rostov til Suzdal. Femten år senere grundlagde han byen [[Vladimir]] ved floden [[Kljazma]], 30 km syd for Suzdal. Hans søn, [[Jurij Dolgorukij]], flyttede fyrstesædet til Vladimir i [[1157]]. [[Bojar]]erne i Rostov og Suzdal var imidlertid uvillige til at afstå suverænitet, og en kort borgerkrig fulgte. I midten af 1100-tallet, da Kievrigets sydlige landområder blev systematisk plyndret af tyrkiske nomader, begyndte befolkningen at fortrække nord på. I det tidligere skovområde [[Zalesje]] blev der etableret mange nye bosættelser. Grundlæggelsen af [[Pereslavl-Zalesskij\|Pereslavl]], [[Kostroma]], [[Dmitrov]], [[Moskva]], [[Jurjev-Polskij]], [[~~Uglitsj~~Uglitj]] og [[Tver]] er tilegnet (i krøniker eller ved folkelige overleveringer) til Jurij, hvis tilnavn, "den langarmede", hentyder til hans færdighed i at manipulere politikken i forhold til det fjerne [[Kiev]]. == Guldalder == Linje 14: Det er Jurijs søn [[Andrej den fromme]], som bør krediteres for at løfte Vladimir til toppen af sin politiske magt. Andrej var en særdeles dygtig hersker, som behandlede de gamle magtcentre, som Kiev, med foragt. Efter at have nedbrændt Kiev i 1169 nægtede han at modtage Kievs trone, og fik sin yngre broder kronet der i stedet. Hans hovedstad Vladimir optog ham langt mere, og han gav byen stenkirker og klostre. Andrej blev dræbt af bojarer i sin residens i [[Bogoljubovo]] i [[1174]]. Efter en kort mellemperiode sikrede Andrejs bror [[Vsevolod 3.]] sig tronen. Han fortsatte størsteparten af sin broders politik, og overvandt igen Kiev i 1203. Vsevolods vigtigste fjender var imidlertid det sydlige [[Fyrstendømmet Rjazan\|fystendømme Rjazan]], som lod til at opildne til uenighed i fyrstefamilien, og den mægtige tyrkiske stat [[~~Volgabulgariske~~volgabulgarske rige\|Volgabulgarien]], som grænsede til Vladimir-Suzdal mod øst. Efter flere militære felttog blev Rjazan brændt ned til grunden, og bulgarerne tvunget til at betale skatter. Vsevolods død i [[1212]] forårsagede en alvorlig dynastisk konflikt. Hans ældste søn, [[Konstantin af Rostov\|Konstantin]] skaffede sig støtte fra de mægtige bojarer i Rostov og [[Mstislav den modige]] af Kiev, og fordrev den retmæssige arving, hans broder [[Jurij 2.]], fra Vladimir til Rostov. Blot seks år senere, efter Konstantins død, kunne Jurij vende tilbage til hovedstaden. Jurij viste sig at være en dygtig hersker, som endelig besejrede Volgabulgarien og indsatte sin bror Jaroslav i [[Novgorod]]. Hans regeringstid endte imidlertid i en katastrofe, da de mongolske horder under [[Batu Khan]] indtog og afbrændte Vladimir i [[1238]]. De fortsatte der efter med at ødelægge andre større byer i Vladimir-Suzdal under [[mongolernes invasion af Rusland]]. Linje 20: == Det mongolske åg == Hverken Vladimir eller nogen af de ældre byer formåede at rejse sig efter den mongolske invasion. ~~Fyrstedømmet~~Fyrstendømmet opløstes i elleve små fyrstendømmer: Moskva, [[Tver]], Pereslavl, Rostov, Jaroslavl, ~~Uglitsj~~Uglitj, Belozersk, Kostroma, [[Nizjnij Novgorod]], [[Starodub-na-Kljazme]] og Jurjev-Polskij. Alle sammen anerkendte nominelt overhøjheden hos storfyrsten af Vladimir, som var udnævnt af storkhanen selv. Selv den populære [[~~Aleksander~~Alexander Nevskij]] af Pereslavl måtte drage til khanens hovedstad i [[Karakorum]] for at blive indsat som storfyrste af Vladimir. Ved slutningen af århundredet var der blot tre byer, Moskva, Tver og Nizjnij Novgorod, som fortsat kæmpede om storfyrstetitlen. Men da de blev indsat som storfyrster af Vladimir, brød de sig ikke engang om at forlade deres hovedstæder og bosætte sig fast i Vladimir. Da metropolitten af Rusland flyttede sit sæde fra Vladimir til Moskva i [[1321]], var det klart, at [[~~Storfyrstedømmet~~Storfyrstendømmet Moskva]] i praksis havde efterfulgt Vladimir som det vigtigste magtcenter i det nordøstlige Rus. == Storfyrster af Vladimir-Suzdal == Linje 41: [[1294]] – [[1304]] [[Andrej af Gorodets]], søn af [[Alexander Nevskij]] [[1304]] – [[1318]] [[Mikhail Jaroslavitsj\|Mikhail af Tver]], anden søn af [[Jaroslav af Rusland\|Jaroslav 3.]] [[1318]] – [[1322]] [[~~Jurij af Rusland\|~~Jurij af Moskva]] [[1322]] – [[1326]] [[Dmitrij af Tver]] [[1326]] – [[1327]] [[Aleksander af Tver]] [[1328]] – [[1341]] [[Ivan 1. af Rusland\|Ivan 1. af Moskva]] (Ivan Pengesæk) [[1341]] – [[1353]] [[~~Simeon af Rusland\|~~Simeon af Moskva]] (Simeon den stolte) [[1353]] – [[1359]] [[~~Ivan 2. af Rusland\|~~Ivan 2. af Moskva]] (Ivan den retfærdige) *[[1359]] – [[1362]] [[Dmitrij af Suzdal]]

Storfyrstendømmet Vladimir-Suzdal: Forskelle mellem versioner