Storfyrstendømmet Vladimir-Suzdal: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
ZéroBot (diskussion | bidrag) m r2.7.1) (Robot tilføjer eu:Vladimir-Suzdalgo Printzerria |
m linkfix |
||
Linje 1:
'''Fyrstendømmet Vladimir-Suzdal''' ({{lang-ru|Влади́миро-Су́здальское кня́жество}}), var et stort [[Rusland|russisk]]
== Oprindelse ==
Da [[Vladimir Monomakh]] havde sikret sine rettigheder til fyrstendømmet i 1093, flyttede han hovedstaden fra Rostov til Suzdal. Femten år senere grundlagde han byen [[Vladimir]] ved floden [[Kljazma]], 30 km syd for Suzdal. Hans søn, [[Jurij Dolgorukij]], flyttede fyrstesædet til Vladimir i [[1157]]. [[Bojar]]erne i Rostov og Suzdal var imidlertid uvillige til at afstå suverænitet, og en kort borgerkrig fulgte.
I midten af 1100-tallet, da Kievrigets sydlige landområder blev systematisk plyndret af tyrkiske nomader, begyndte befolkningen at fortrække nord på. I det tidligere skovområde [[Zalesje]] blev der etableret mange nye bosættelser. Grundlæggelsen af [[Pereslavl-Zalesskij|Pereslavl]], [[Kostroma]], [[Dmitrov]], [[Moskva]], [[Jurjev-Polskij]], [[
== Guldalder ==
Linje 14:
Det er Jurijs søn [[Andrej den fromme]], som bør krediteres for at løfte Vladimir til toppen af sin politiske magt. Andrej var en særdeles dygtig hersker, som behandlede de gamle magtcentre, som Kiev, med foragt. Efter at have nedbrændt Kiev i 1169 nægtede han at modtage Kievs trone, og fik sin yngre broder kronet der i stedet. Hans hovedstad Vladimir optog ham langt mere, og han gav byen stenkirker og klostre. Andrej blev dræbt af bojarer i sin residens i [[Bogoljubovo]] i [[1174]].
Efter en kort mellemperiode sikrede Andrejs bror [[Vsevolod 3.]] sig tronen. Han fortsatte størsteparten af sin broders politik, og overvandt igen Kiev i 1203. Vsevolods vigtigste fjender var imidlertid det sydlige [[Fyrstendømmet Rjazan|fystendømme Rjazan]], som lod til at opildne til uenighed i fyrstefamilien, og den mægtige tyrkiske stat [[
Vsevolods død i [[1212]] forårsagede en alvorlig dynastisk konflikt. Hans ældste søn, [[Konstantin af Rostov|Konstantin]] skaffede sig støtte fra de mægtige bojarer i Rostov og [[Mstislav den modige]] af Kiev, og fordrev den retmæssige arving, hans broder [[Jurij 2.]], fra Vladimir til Rostov. Blot seks år senere, efter Konstantins død, kunne Jurij vende tilbage til hovedstaden. Jurij viste sig at være en dygtig hersker, som endelig besejrede Volgabulgarien og indsatte sin bror Jaroslav i [[Novgorod]]. Hans regeringstid endte imidlertid i en katastrofe, da de mongolske horder under [[Batu Khan]] indtog og afbrændte Vladimir i [[1238]]. De fortsatte der efter med at ødelægge andre større byer i Vladimir-Suzdal under [[mongolernes invasion af Rusland]].
Linje 20:
== Det mongolske åg ==
Hverken Vladimir eller nogen af de ældre byer formåede at rejse sig efter den mongolske invasion.
Ved slutningen af århundredet var der blot tre byer, Moskva, Tver og Nizjnij Novgorod, som fortsat kæmpede om storfyrstetitlen. Men da de blev indsat som storfyrster af Vladimir, brød de sig ikke engang om at forlade deres hovedstæder og bosætte sig fast i Vladimir. Da metropolitten af Rusland flyttede sit sæde fra Vladimir til Moskva i [[1321]], var det klart, at [[
== Storfyrster af Vladimir-Suzdal ==
Linje 41:
*[[1294]] – [[1304]] [[Andrej af Gorodets]], søn af [[Alexander Nevskij]]
*[[1304]] – [[1318]] [[Mikhail Jaroslavitsj|Mikhail af Tver]], anden søn af [[Jaroslav af Rusland|Jaroslav 3.]]
*[[1318]] – [[1322]] [[
*[[1322]] – [[1326]] [[Dmitrij af Tver]]
*[[1326]] – [[1327]] [[Aleksander af Tver]]
*[[1328]] – [[1341]] [[Ivan 1. af Rusland|Ivan 1. af Moskva]] (Ivan Pengesæk)
*[[1341]] – [[1353]] [[
*[[1353]] – [[1359]] [[
*[[1359]] – [[1362]] [[Dmitrij af Suzdal]]
|