Alphonse de Neuville: Forskelle mellem versioner

Neuville studerede en tid, efter nogen uddannelse på militærskolen, under [[François-Édouard Picot]]; Arbejdet i [[Eugène Delacroix]]’ [[atelier]] blev dog værdifuldere for hans maleriske udvikling. Allerede 1858 var han inde på krigsbilledet: Scene fra [[Krimkrigen]]; med ''Gardejægere i løbegraven'' og især ''Gadekamp i Magenta'' samt ''Zuavskildvagten'', ''San-Lorenzo-Slaget i Mexiko'' og ''Jægere vader over Tschernaja-Floden'' vandt han position. Han havde tidlig for udkommets skyld kastet sig over illustrationsfaget med bl.a. tegninger til tidsskriftet ''Tour du Monde'' og viste her fremragende evner; også i børnebøger, romaner bl.a. [[Victor Hugo]]s ''[[Les Misérables]]'', senere i [[Frankrig]]s historie fortalt for børn i fem bind, 1872—76 og så fremdeles, og fandt ofte et ypperligt udtryksmiddel i [[akvarel]]- og [[gouache]]teknikken. [[Den fransk-preussiske krig]] blev kilden til hans berømmelse. Som officer aktivt med i krigens gang blev han dens måske mest talentfulde skildrer. hans malerisk dygtige krigsbilleder rummer vågen virkelighedssans:, mesterskab i udformningen, en skarp karaktertegning, der søger at skifte sol og vind lige mellem ven og fjende, om end hin er vel aristokratisk, denne vel plebejisk opfattet, og en tiilbagetrængt, men stærkt virkende sjælelig grebethed af selve emnerne, der ofte stilles op i kraftig dramatisk spænding: ''Bivuak foran le Bourget'', ''De sidste Patroner'', ''Angreb på et barrikaderet hus i Villersexel'', 1875), Preussiske fanger i samme bys kirke, det berømte ''Le Bourget'', ''Kirkegaarden i Saint-Privat'', ''Parlamentæren''; i panoramaer har Neuville sammen med [[Édouard Detaille]] ligeledes skildret krigen. Neuvilles patriotiske krigsscener i maleri, akvarel og tegning er i grove og fine gengivelser i f.eks. ''Les jeunes peintres militaires'' fra 1878 spredt vidt omkring som få andre. Hans statue af [[Francis de Saint-Vidal]] rejstes 1889 på [[Place de Wagram]] i Paris.