Scanning-tunnelmikroskopi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Ændrer opfindelsesår fra "1982" til "omkring 1981". Kilde: opfindernes nobelforedrag.
m ændrer nobelprisen til nobelprisen i fysik
Linje 1:
[[File:Atomic resolution Au100.JPG|thumb|STM-billede af en [[Guld]]-[[Miller index|(100)]]-overflade. Atomerne i overfladen danner et bølgemønster på grund af deres afvigelse fra perfekt krystalinsk struktur.]]
 
'''Scanning Tunneling Microscope''' ('''STM''') er et instrument, der bruges til at danne billeder af overfladen på et [[metal]] eller en [[halvleder]] med så høj [[opløsning (billede)|opløsningsevne]], at det er muligt at skelne enkelte atomer. STM blev opfundet i årene omkring 1981 ved [[IBM]] i Zürich, og opfinderne [[Gerd Binnig]] og [[Heinrich Rohrer]] modtog [[nobelprisen i fysik]] for opfindelsen i 1986.
 
Et STM virker ved at bevæge en meget skarp metalspids langs den overflade, der undersøges. Ved at påtrykke en [[spændingsforskel]] mellem spids og overflade, skabes en lille elektrisk [[strøm]] imellem de to emner. Denne strøm afhænger kraftigt af afstanden mellem spidsen og overfladen, og ved at måle strømmen, kan afstanden bestemmes meget nøjagtigt, helt ned til 0.01 [[nanometer]]. Et STM udnytter den [[Kvantemekanik|kvantemekaniske]] effekt kaldet [[Kvantemekanisk tunnelering|tunnelering]], der tillader de [[elektroner]], der udgør strømmen, at tunnelere mellem spidsen og overfladen, uden at disse er i kontakt med hinanden. For at der skal løbe en tunnelstrøm, skal afstanden mellem overflade og spids være ca. 1 nanometer.