Inklusiv pædagogik: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 89:
 
 
Den tyske filosof og sociolog [[Axel Honneth]] inddeler anerkendelsesbegrebet i tre niveauer, som han kalder de tre anerkendelsessfærer; privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære.
 
* Privatsfæren:
Kærlighed er Honneths første anerkendelsessfære. Denne adskiller sig fra de to andre sfærer, idet den er en betingelse for at kunne danne tætte relationer. Ifølge Honneth eksisterer kærligheden som en anerkendelsessfære, idet kærlighedsforholdet blandt individer opleves gennem et tosidigt emotionelt behov, derved opnår begge parter et følelsesmæssigt afhængighedsforhold.
Gennem dette forhold vil individet finde ud af, hvordan behovet for anerkendelse bliver dækket af den anden part. Forholdet mellem barn og forældre, mellem mand og kone og mellem venner danner de symmetriske relationer, hvor individet opbygger en fortrolighed med sin identitet og oplever, at den bliver anerkendt og taget i mod.
Betingelsen for, at barnet kan begå sig i en konfliktfyldt verden, er den succesfulde tilknytning, som barnet bør have til sine forældre. Venskaber og den resterende familie bliver en del af anerkendelsesforholdet, som opretholder den grundlæggende selvtillid.
 
* Den retslige sfære:
Den anden form for anerkendelse er anerkendelsen for menneskets uafhængige handlinger. Igennem de almene rettigheder, mennesket har som deltager af samfundet, vil man opnå selvrespekt for sig selv som en ligeværdig deltager i samfundet. Mennesket får også anerkendelse igennem de love og regler der sikrer os en tryghed, såsom velfærdstaten.
 
* Den solidariske sfære:
Den tredje form anerkendelsessfære foregår i forholdet til gruppen, fællesskabet og samfundet. Ved at individet tager del i og engagerer sig positivt i fællesskabet, opnås anerkendelsen. Ved at indgå i dette fællesskab oplever individet at være en del af en gruppe og samtidig blive anerkendt for at være sig selv. Individet bliver anerkendt for sine egenskaber, kvaliteter og det individet bidrager med i gruppen. Herved opnår individet værdsættelse af sig selv. Værdsættelsen af sig selv gør, at man kan anerkendes som et medlem af et solidarisk fællesskab.
Til de tre sfærer nævner Honneth også krænkelsesform. Til sfæren for kærlighed og familie bliver krænkelsesformen nævnt som totur, voldtægt, fysisk misbrug. I den retslige sfærer bliver krænkelsesformen set, hvis et barn f.eks. bliver udelukket fra bestemte rettigheder og til den solidariske sfære handler det om tab af personlig selvværdsættelse.<ref> Honneth, Axel, Rasmus Willig (red.) (2003) ''Behovet for anerkendelse'', 1.udgave. København: Hans Reitzels Forlag</ref> Problemstillingen kan illustreres ved ''Bent Madsens'' model:
 
{| class="wikitable"