|
Uden for stejlkyster sænker havbunden sig i reglen hurtig og brat til store dybder. Hvis stejlkysten består af ensartet materiale, er den ikke rig på indskæringer og foranliggende øer, den er derfor sjælden farlig at nærme sig og frembyder, hvor der er læ for vinden, udmærkede [[havn]]e. Hvis den derimod består af [[bjergart]]er med uens hårdhed og fasthed, angribes de blødere i større grad end de hårdere, disse bliver derfor stående som [[ø]]er ([[skær]]), [[halvø]]er og [[odde]]r, mellem hvilke havet skærer sig ind som [[bugt]]er og [[fjord]]e, der kan uddybes yderligere af [[gletsjer]]e og [[vandløb]]. Sådanne stejlkyster bærer forskellige navne (klippekyster, fjordkyster, riaskyster), og som særlig gode eksempler herpaa kan nævnes [[Norge]]s vestkyst, [[Grønland]], [[Skotland]], [[Patagonien]] og mange andre – i det hele findes de hyppigst på højere nordlige og sydlige Bredder.
Det er ekseget flad kyst hahahaha sjov den består af sand og jord og er klamḸɫ<noinclude></noinclude>
== Fladkyster ==
Ved fladkysterne sænker landet sig jævnt ned mod havet og fortsættes således ud under havspejlet. Kystlinien forløber i reglen her ensformig, med få fremspringende punkter og få indskæringer. For sejladsen er disse kyster i reglen ikke fremmende, da de er fattige på gode havne, der hyppigst rindes ved flodmundingerne, og selv mindre skibe kan ikke gå helt ind til kysten. [[Lagune]]- og limandannelser ([[strandsø]]er) er hyppige, lige som [[sandbanke]]r, [[revle]]r og [[sandbarre]]r findes uden for, klitdannelse inden for stranden. Hvis havbunden ved sådanne kyster sænker sig jævnt et stykke ud, men derpå pludselig synker til større dybder, opstår en stærk [[Brænding (vand)|brænding]], der ofte kan virke stærkt hæmmende på adgangen til kysten; således er fx tilfældet med »calemaen« ved [[Guinea]]-kysten og »surf’en« ved [[Koromandel]]-kysten. Fladkyster er særlig fremtrædende ved [[Nordsøen]], således som i [[Jylland]], Nordtyskland og [[Holland]], endvidere ved [[Frankrig]]s vestkyst, [[Iran]], [[Arabien]], næsten hele [[Afrika]], [[USA]]s østkyst, [[Mexiko]], [[Patagonien]]s østkyst og mange andre steder. En lang kystlinie anses som heldig for et land; adgangen fra havet lettes, samkvemmet fremmes, og kulturmulighederne bliver større; det er således sin rige kystudvikling, [[Europa]] til dels skylder sin tidligere dominerende kulturstilling, mens [[Afrika]] og [[Australien]] lider under en forholdsvis fattig kystudvikling.
== Længdekyster og tværkyster ==
|
