Tolerance: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
småret
Mener at dette overskrider grænser for et citat.
Linje 1:
{{harflertydig}}
'''Tolerance''' (jf. [[latin (sprog)|lat:]] ''tolerare'': udholde, tåle)er et begreb, der betyder at man tåler andres tanker og meninger, selvom man selv er uenig. En forudsætning for tolerance er, at man ikke er enig i den værdi man tolererer. Man kan altså ikke tale om tolerance overfor ting man selv er enig i.
 
Elisabeth Dons Christensen har i en kronik i Jyllandsposten (''Skal vi virkelig tolerere alt?'', den 11. november 2012) rammende karakteriseret tolerance som følger:
:"...ingen af os har ret til at komme med alle vore uforgribelige meninger eller måder at leve på, ''uden at det kan blive diskuteret, påtalt, anfægtet, søgt ændret.''
:Vi skal respektere hinanden så meget, at vi tør vove at spørge ind til hinandens holdninger og handlinger i stedet for at lade hinanden være.
:Hvis vi ikke gør det, så får vi et samfund, hvor vi er delt ind i adskilte grupper, hvor hver gruppe hytter sit, og fanden tager resten, for ''faren ved at tolerere alt uden at sige til og fra er, at vi efterlades med et dybt separatistisk samfund, hvor den ene gruppe har sine vaner, meninger, holdninger og værdier, og den anden gruppe sine, men de to grupper vil i øvrigt hverken vide af hinandens liv eller have noget med hinanden at gøre''<ref>[[Partikularisme]]</ref>, og lige præcis det kan et demokrati ikke overleve. Det kan kun et diktatur klare, for der er det rædselen for regimet, der holder sammen på samfundet, og ikke frie borgeres indbyrdes relationer og dispositioner.
:Debatten om det fælles og fælles indsats er simpelthen livsvigtigt i et demokrati.
:Et samfund som vores bygger på et demokratisk værdisæt, hvor det er hensynet til det fælles, der skal styre og være ledetråden for os alle uanset familie, sprog, hudfarve eller religion. Der er en stor, bred gruppe i samfundet, som er skuldrene, der bærer, og så forskellige former for mindretal, som flertallet skal tage hensyn til, men grundsynet er, at ligesom flertallet skal respektere mindretallet, så skal mindretallet også respektere, at der er et givet flertal, der vil, skal og kan respektere det som mindretal. Det lever mindretallet faktisk af. Derfor har dovne Robert, lejerforeningen i Kokkedal, hvor flertallet i bestyrelsen giver 60.000 til en eidfest, men ikke 6.000 til et fælles juletræ, og den muslimske far i Odense, der ikke kan opdrage sin knægt til at opføre sig ordentligt over for de kvindelige lærere, en rigtig dårlig sag.
:Men det har skattesnyderen, bankjonglørdirektøren og alle vi andre også, hvis ikke vi kan se ud over vort eget velbefindende og ikke vil være med til at løfte i flok.
:Tolerance er et slidt ord. ''Pænheden er blevet tolerancens følgesvend og egentlig også dens fjende.'' Det var måske en ide at tage det gamle ord [[frisind]] op igen. Det frie sind, det tør nemlig kalde tingene ved deres rette navn. I frisindets og frihedens navn, men stadig med respekt for det enkelte menneske, der er og bliver et menneske, akkurat som I og jeg selv er.
:I frisindets navn kræves der af os alle, at vi kan se ud over egen næsetip og ind i det fælles liv i samfundet, som vi alle er afhængige af fungerer. Uden misbrug.
:Det handler ikke kun om mig, min familie og dem, der i øvrigt ligner mig i et samfund som vort. Endsige om mine moralske eller religiøse følelser.
:Det handler om, at vi alle skal være her, og alle skal bidrage så godt som muligt, for at samfund, styreform og andre grundlæggende værdier, frihed, lighed, socialt medansvar, frisind og åbenhed kan bestå."<ref>[http://jyllands-posten.dk/opinion/kronik/article4904257.ece "Skal vi virkelig tolerere alt? " Jyllandsposten, 11.11.2012]</ref>
 
== Eksterne henvisninger ==