Fjerritslev: Forskelle mellem versioner

I 1682 havde Fjerritslev 2021 gårde og 1415 huse med jord, ialt 416417,1 tdr. land dyrket jord skyldsat til 6966,18 tdr. [[hartkorn]]; den var da Kollerup sogns største landsby.<ref>Pedersen, s. 328</ref> Dyrkningsformen var [[græsmarksbrug]] uden tægter.<ref>Frandsen, bilagskort</ref>

I 1897 åbnedes privatbanen Nørresundby-Fjerritslev, videreført til Thisted i 1904. Dette stimulerede yderligere byudviklingen: byen fik en bank i 1898, realskole i 19051999, filialkirke i 19071906, tinghus i 19091903 og nyt sygehus i 19221912. Samtidig voksede byens næringsliv: i 1924 omfattede det et jernstøberi, maskinfabrik, cementstøberi, en kemisk fabrik (''Astra''), desuden et stort antal forretningsdrivende, håndværkere, tjenesteydende. I mellemkrigstiden fortsatte udviklingen med skoler, missionshus 1935, andelssvineslagteri 1932. I 1930 opgjordes indbyggernes fordeling efter næringsvej således: 181 levede af landbrug m.m., 480 af industri og håndværk, 238 af handel og omsætning, 128 af transport m.m., 119 af tjenesteydelser, 178 ved husgerning, 163 var ude af næring, 15 havde ikke opgivet næringsvej.<ref>Statistisk Tabelværk, s. 153</ref>

! Antal indbyggerewhores