Nynorsk: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
No edit summary |
||
Linje 5:
I [[1995]] stillede Norsk Gallup spørgsmål, om folk anvendte nynorsk eller bokmål som skriftsprog i privat sammenhæng. Ca 87% svarede, at de anvendte bokmål/riksmål, 7,4% nynorsk og 5% begge dele. Fem år senere blev undersøgelsen gentaget, med de samme tal som resultat.<ref>Finn-Erik Vinje: ''Ut med språket'' (s. 225), forlaget Schibsted, Oslo 2005, ISBN 82-516-2161-5</ref>
[[NRK]] har opfattet det, som om [[Stortinget]] ønsker 25% af udsendelserne skal være på nynorsk. Det mål er aldrig nået. Godt nok taler folk [[dialekt]] i medierne, men det kan ikke kaldes nynorsk standard-talesprog.
Der eksisterer ikke noget sted, hvor beboerne vokser op med nynorsk som talesprog. De landsdele, hvor nynorsk er hovedmål i skolen, er netop der, hvor dialekterne står stærkest. Målfolkets slagord er derfor i dag: "Tal dialekt, skriv nynorsk!" Nynorsk er et skriftsprog, ikke et talesprog. Ivar Aasens landsmål var ikke forankret i nogen talt dialekt; tværtimod var landsmål en syntese af dialekterne, og af den skulle der vokse et talesprog frem.<ref>Finn-Erik Vinje: ''Ut med språket'' (s. 227)</ref> Dette mål har de fleste nynorsktilhængere opgivet i dag. Men ideen om at nynorsk skal udvikle sig til et fælles talesprog benævnt [[høgnorsk]] forsvares stadig af [[Ivar Aasen-sambandet]].
| |||