Sakristi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MortenA (diskussion | bidrag) No edit summary |
MortenA (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1:
Et '''sakristi''' er et rum i [[kirke (bygning)|kirken]], hvor messeklæder, liturgiske bøger, alterkar, [[monstrans]]er, lys, og andet som bruges ved [[gudstjeneste]]n, opbevares. Her ifører [[præst]]en (præsterne) sig den i kirken foreskrevne dragt. Af samme grund kaldes sakristiet derfor også mange steder for ''præsteværelse''.
De ældste danske sakristier stammer fra ca. [[1250]], men sakristier blev først populære i 14-1500-tallet. Man havde brug for et rum til at opbevare [[alter|alterbordet]], før det blev skik at bruge faste alterborde. Derfor er sakristiet knyttet til [[kor (kirkedel)|koret]], den del af kirkerummet, hvor alteret bruges under gudstjenesten. Man kan som regel kun komme ind i sakristiet fra koret. Dette gjorde sakristiet til kirkens sikreste rum, og derfor opbevarede man før i tiden ikke blot de gejstlige genstande i sakristiet, men også penge, skøder, breve og andre værditing, der blev gemt i [[kirkekiste|kirkekisten]]. Vinduerne til sakristiet var af samme årsag tilgitrede.
'''Sakristan''' er navnet på en kirkebetjent, der har opsyn med et sakristi. Betjenten kan sammenlignes med en kordegn i en dansk kirke.
| |||