Mathias Hastrup Bornemann: Forskelle mellem versioner

Som ung sStudent begejstredes han af vore egne og andre folks digterværker, og selv regnedes han i en årrække blandt vore digtere. Hans patriotiske digte [[1801]] og [[1807]] gjorde ham populær. I det forenede selskab, den såkaldte [[Drejers Klub]], der i mange år var samlingssted for digtere og forfattere, var han som taler og digter af ikke få sange aktivt medlem og hørte til den side, som fortrinsvis hyldede [[Klopstock]]sk og [[Schiller]]sk pathos. Nogle år var gåede med æstetik og filosofi, da han med stor energi tog fat på det [[jura|juridiske]] studium; [[1796]] bestod han den juridiske [[embedseksamen]]. I [[1798]] og på ny [[1799]] konkurrerede han om embedet som adjunkt og notarius ved det juridiske fakultet og ansattes, som sejrende i den sidste konkurrence, 1799 i det nævnte embede.

 

 

Som mærkepunkter i hans liv fortjener endnu at erindres, at han, der levende berørtes af fædrelandets skæbner, i året 1801 og på ny 1807 indtrådte i[[Kongens Livkorps|livkorpset]], ved hvilket han til [[1808]] var [[auditør]] og til [[1812]] [[Kaptajn (militær)|Kaptajn]], at han i året 1805 blev medlem af [[det skandinaviske Litteraturselskab]], i hvis skrifter en del arbejder af ham er publicerede, og at han i året [[1819]] optoges som medlem af det kongelige danske [[Videnskabernes Selskab]]. I året 1809 ægtede han Johanne Marie Heinson, født [[1788]] død [[1871]], datter af kaptajn Frederik Christian Heinson og Dorothea Georgina født Bornemann. De fik tre sønner, [[Frederik Christian Bornemann|Frederik Christian]], [[Georg Bernhard Bornemann|Georg Bernhard]] og [[Johan Alfred Bornemann|Johan Alfred]].