Andreas Gottlob Rudelbach: Forskelle mellem versioner

'''Andreas Gottlob Rudelbach''' ([[29. september]] [[1792]] i [[København]] – [[3. marts]] [[1862]] i [[Slagelse]]) var præst og teologisk forfatter, var en søn af skræddermester Johann Heinrich Gottlob Rudelbach, en indvandret [[Sachsen|sachser]], og Birgitte Catharine født Ørstrøm, der stammede fra [[Sverige]].

 

 

I Danmark var der for en mand med Rudelbachs anskuelser den gang ikke udsigt til en videnskabelig ansættelse, og da en kaldelse til et preussisk universitet (1827) ikke gik i gænge, modtog han 1828 det tilbud, den fromme grev Ludwig af Schønberg gjorde ham om embedet som superintendent, konsistorialråd og hovedpræst i fabriksbyen [[Glauchau]] i Sachsen; det havde først været tilbudt professor [[Ernst Wilhelm Hengstenberg]] i [[Berlin]]. Rudelbachs prøveprædiken i Hofkirken i [[Dresden]] og det ''Colloqvium'', som fulgte efter, gave anledning til megen omtale; thi Rudelbach kastede med stor heftighed den også i Sachsen herskende rationalisme handsken, og den sachsiske overhofpræst [[Christoph Ammon|von Ammon]], som ledede samtalen, følte sig personlig krænket af den djærve lutheraner, "der kom fra det yderste Thule". 1831 dannedes, væsentlig på Rudelbachs tilskyndelse, den såkaldte ''Muldenthaler Pastoralkonferenz'', der i forskellige skikkelser har haft en ikke ringe betydning for det kirkelige liv i Sachsen. Han virkede der efter [[Gotthilf Heinrich von Schubert]]s sigende "som et Klippestykke, der falder i det stille Hav og bringer Bølgerne til at bruse". På videre kredse fik Rudelbach indflydelse gennem det ''Zeitschrift für die gesamte lutherische Theologie und Kirche'', som han fra 1840 til sin død vedblev sammen med [[Ferdinand Guericke]] at være udgiver af, mens Guericke alene fra 1846 varetog redaktionen. Deri skrev Rudelbach en række lærde afhandlinger og recensioner, blandt andet en skildring af den religiøse vækkelse i Danmark. Fra denne tid stammer også hans betydeligste skrift: ''Reformation, Lutherthum u. Union'' (1839), en historisk-dogmatisk apologi for lutherdommen, der var helliget Grundtvig som "en Mand i Luthers Aand og Kraft". 1843 indbød han, i forening med Lindner og Delitzsch, til den første ''allgemeine lutherische Konferenz'' i [[Leipzig]], hvor lutheranere fra Sachsen, [[Bayern]], [[Hannover]], [[Schlesien]] osv. satte hinanden stævne. Han var i et par år disse møders præsident og vandt derigennem mange venner. 1841 udnævnte Universitetet i [[Erlangen]] ham til doktor i ”theologien honoris causa”, og man så fra flere sider hen til superintendenten i Glauchau som en kirkelig fører. Men allerede 1. september 1845 nedlagde Rudelbach temmelig brat sit embede i Sachsen. Han ville ikke gå med til den betingede afskaffelse af det apostolske symbol ved konfirmationen, som nogle medlemmer af konsistoriet havde foreslået (jvfr. hans ''Ueb. die Bedeutung des apost. Symbolums'', Leipz. 1844), og han ville hverken åbne sin kirke for eller udføre kirkelige handlinger for de såkaldte tysk-katholikker, som den gang vakte stor sympati hos Sachsens rationalister.

|Side nr=408

}}

 

== Reference ==