Euromønter: Forskelle mellem versioner

[[Euro]] ('''EUR''' eller €) er valutaen i 15 af [[EU]]'s 27 medlemslande, samt lande i valutaunion med disse. '''Euromønter''' og [[eurosedler]] blev først udstedt 1. januar 2002, men euromønterne begyndte at blive præget allerede i 1999, da valutaen officielt indførtes.

 

 

 

Det er i Danmark muligt at benytte såvel euromønter som [[danske kroner]] i de fleste [[mønttelefon]]er<ref>{{kilde www |url=http://www.visitviborg.dk/danmark/da-dk/menu/turist/turistinformation/fakta-a-z/telekommunikation.htm |titel=Telekommunikation |arbejde= |dato=01-02-2012 |besøgsdato=12-01-2013}}</ref>.

 

==Nationale sider==

 

Der er dog nogle designbegrænsninger. De 12 stjerner, gravørens initialer og udstedelsesåret skal angives (en regel, der i øjeblikket ikke efterleves på de [[tyske euromønter]] og de [[græske euromønter]]. På de nye udgivelser skal navnet på udstedelseslandet også være angivet, hvilket man på de [[belgiske euromønter]], de [[franske euromønter]] og de [[italienske euromønter]] kun kan se som en forkortelse.

*Denne anbefaling gælder alle nationale sider og skriften på kanterne på både normale mønter og på temamønter. Den gælder ikke for mønter og temamønter, som er udstedt før denne anbefaling.

 

 

==Materialer==

1-, 2- og 5-centmønterne står for ca. 80% af de alle de nye mønter, der præges i eurozonen. På grund af omkostningerne ved at fremstille mønter med så lav værdi har Europa-Kommissionen og nogle medlemslande foreslået, at man kunne nedbringe omkostningerne ved at indføre et fælles design på begge sider af disse mønter i stedet for at præge flere forskellige udgaver.<ref name="125stand">[http://europa.eu/scadplus/leg/en/lvb/l25087.htm Five years of Euro banknotes and coins], Europa.eu</ref>.

 

 

==Mønter med lav værdi==

1- og 2-centmønrerne blev oprindeligt introduceret for at undgå, at euroens indførelse blev brugt som en undskyldning for at runde priserne kraftigt op. På grund af nationalbankers og virksomheders store omkostninger forbundet med at vedligeholde en cirkulation af mønter med lav værdi, har Finland og Holland besluttet at runde priserne op eller ned til nærmeste 5 cent, hvis der betales med kontanter, og de 2 lande fremstiller kun et begrænset antal 1- og 2-centmønter til samlere.<ref name="CBC 101007">[http://www.cbc.ca/news/background/economy/penny.html Save the penny or leave the penny?], [[CBC News]] 10-10-2007</ref> Mønterne er stadig gangbart betalingsmiddel i de 2 lande, og fremstilles og anvendes i alle andre lande i eurozonen<ref name="BW 230904"/>. På trods af dette afviser mange butikker i Holland de små mønter.

 

 

Dette skyldes delvis faktorer som stigende priser på metaller - [[De Nederlandsche Bank]] beregnede, at banken ville spare 36 millioner USD om året ved ikke at bruge de mindste mønter. Andre lande, som Tyskland, var fortalere for at fastholde mønterne, fordi man fortsat ville anvende priser, der ender på 99 eurocent, da dette virker mere attraktivt for forbrugerne end priser, der er rundet op til hele euro.<ref name="BW 230904">[http://www.businessweek.com/bwdaily/dnflash/sep2004/nf20040923_2592_db017.htm Small Change, Big Annoyance in Europe], [[Business Week]] 2004-09-23</ref> Dette synspunkt bakkes op af den Europæiske Centralbank selv, da den mener, at det vil gøre det muligt for virksomhederne at beregne priserne mere præcist for at tiltrække kunder. I følge en undersøgelse foretaget af [[Eurobarometer]] blandt EU's borgere, så er tyskerne de mest skeptiske overfor fjernelsen af 1- og 2-centmønterne fra cirkulation i hele eurozonen, men samlet set var der blandt alle EU's borgere i 2005 et flertal på 58%, som ønskede 1-centmønten fjernet og et flertal på 52%, som ønskede 2-centmønten fjernet. Belgierne er mest positive over for fjernelsen<ref>[http://ec.europa.eu/public_opinion/flash/fl175_en.pdf The euro, 4 years after the introduction of the banknotes and coins] (PDF), [[Eurobarometer]] 2005</ref>.