Suverænitet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) m →Salomonsens begrebsafklaring: retter til |
Ramloser (diskussion | bidrag) opdaterer og fjerner "Salomonsen"-henv. |
||
Linje 9:
Et typisk kendetegn ved suveræne stater er, at de fører selvstændig [[udenrigspolitik]]. [[USA]]'s [[delstat]]er er således i princippet suveræne, men sjældent i praksis.
Tillægsordet ''suveræn'' anvendes også i afsvækket betydning:
== Afgrænsninger ==
Linje 15:
I [[filosofi]]en har ideen om suverænitet fra [[Socrates]] til [[Thomas Hobbes]], både omfattet en politisk afgrænsning og et moralsk imperativ om [[implementering]] af begrebet. Ideen omfatter bl.a. et imperativ, der forbinder statens suverænitet med statens evne til at forsvare og garantere sine borgeres interesser.
Derfor er en stat, som ikke handler i borgernes interesser, ikke suveræn.<ref>{{cite journal|last=Bateman|first=C.G.|date=15 February 2011|title=Nicaea and Sovereignty: Constantine's Council of as an Important Crossroad in the Development of European State Sovereignty|publisher=University of British Columbia|pages=54–91|ssrn=1759006}}</ref>
Ofte nævnes [[Jean Bodin]]s værk ''Les Six livres de la République'' <ref> 6 bøger om republikken</ref> som det første egentlige teoretiske værk, hvor suverænitetsbegrebet søges afklaret i [[jura|statsretslig]] forstand. De[[feudalisme|feudale]] samfunds delte magt mellem [[konge]], [[kirke]] og [[adel]] kunne ikke udgøre en suveræn myndighed; Bodin argumenterede for [[enevælden]] som den koncentration af mybdighed, der kunne udgøre grundlaget for en suveræn stat. <ref name="hede">{{cite web|last=Rasmussen|first=Lise Hedegaard|Year= 2002|title=INTRODUKTION TIL SUVERÆNITETSBEGREBET - HISTORIE OG BEGREBSAFKLARING |publisher=Jean Monnets Skriftserie|page=18}}</ref> Denne tolkning udgjorde grundlaget for [[legitimitet|legitimeringen]] af enevældens magtapperat og var grundlaget for de westfalske traktater.<ref name="hede"/>
Da begrebet har været til diskussion gennem flere årtusinder, har det undergået mange ændringer, specielt i [[oplysningstiden]]. I moderne tid har det mindst fire forskellige aspekter:
Line 23 ⟶ 25:
* Westfalsk suverænitet - Den suverænitetstype, som var fastlagt i den [[westfalske fred]].<ref name=Krasner/>
Der skelnes ligeledes mellem juridisk og de facto suverænitet; en myndighed kan således juridisk være i besiddelse af suverænitet, men i praksis ude af stand til at håndhæve den.<ref name=Krasner/>
== Suverænitetsafgivelse ==
Gennem [[traktat]]er kan en stat afgive sin suverænitet i et nærmere afgrænset omfang. [[EU]]s medlemskaber har gennem underskrivelsen af [[Romtraktaten]] og efterfølgende bindende traktater overdraget suverænitet til Unionen, ligesom underskrivelse af [[FN]]s traktater kan indebære afgivelse af suverænitet.<ref> I [[Danmark]] indeholder [[Grundloven]], især §20, bestemmelser om suverænitetsafgivelse.</ref>
== Litteratur ==
Line 98 ⟶ 43:
* [[Suzerænitet]]
[[Kategori:Politik]]
[[Kategori:Folkeret]]
| |||