Europæisk los: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
YFdyh-bot (diskussion | bidrag)
m r2.7.3) (Robot tilføjer eo:Eŭrazia linko
ny indledning og andre ting
Linje 1:
{{taxobox
| navn =Europæisk Loslos
| farve = pink
| status = LC
Linje 12:
| familie = Felidae ([[Kattefamilien]])
| slægt = Lynx ([[Los]])
| art = L. Lynx
| binomial_autoritet = Kerr, 1792
| binomialnavn = Lynx lynx
| binomial_autoritet = Kerr([[Linnaeus]], 17921758)
| udbredelseskort = Lynx range.png
| udbredelseskort_bredde = 250px
| udbredelseskort_tekst = LossensSamlet fireudbredelse artersfor fællesde udbredelsefire los-arter
}}
'''Europæisk los''' ([[latin]]: ''Lynx lynx'', [[norsk]]: ''Gaupe'', [[svensk]]: ''Lodjur'') er et [[kattefamilien|kattedyr]], som er udbredt i [[Europa]] og [[Asien]]. På grund af sin udbredelse i [[Eurasien]] bliver den oftest kaldt '''eurasisk los''', men kaldes også '''almindelig los''' eller bare '''los'''. Den kendes let på sine lange ben, spidse ører og korte hale. Lossen er det eneste vilde kattedyr i [[Skandinavien]].
<!--
{{Taksoboks-art-med-inndeling
| deler=
| kart=Wiki-Lynx lynx.png
| karttekst=Gaupas utbredelsesområde i [[Eurasia]]
| habitat=mange ulike
}}
 
* ''[[Lynx lynx carpathicus|L. l. carpathicus]]''
* ''[[Lynx lynx dinniki|L. l. dinniki]]''
* ''[[Lynx lynx isabellinus|L. l. isabellinus]]''
* ''[[Lynx lynx kozlovi|L. l. kozlovi]]''
* ''[[Lynx lynx lynx|L. l. lynx]]''
* ''[[Lynx lynx martinoi|L. l. martinoi]]''
* ''[[Lynx lynx stroganovi|L. l. stroganovi]]''
* ''[[Lynx lynx wardi|L. l. wardi]]''
* ''[[Lynx lynx wrangeli|L. l. wrangeli]]''
{{Taksoboks-slutt}}
--><!-- La stå av hensyn til takstboksen ovenfor -->
 
'''Los''' ([[latin]]: ''Lynx lynx'', norsk: ''Gaupe'', svensk: ''Lodjur'', estisk: ''Ilves'') eller '''Eurasisk los''' er et [[rovdyr (orden)|rovdyr]] i [[Los|losslægten]], som er udbredt i store dele af [[Eurasien]]. Arten tilhører [[kattefamilien]], og er oftest i toppen af fødekæden. Der er beskrevet en række lokale varianter, men ikke alle er anerkendt som separate side- eller underarter. Los er den eneste vildkat i [[Skandinavien]].
 
 
== Beskrivelse ==
[[Fil:Lynx lynx poing.jpg|thumb|left|LosLossen har karakteristiske øreduske {{byline|Bernard Landgraf}}]]
[[Fil:Distribution_L._lynx.png|thumb|DenUdbredelse europæiskeaf los`eurasisk udbrdedelselos]]
[[Fil:Lynx lynx tb2003.jpg|thumb|left|Udstoppet norsk los <br />(Norsk Skogmuseum)]]
 
DenI eurasiskeforhold Lostil erandre denkattedyr fysiskvirker størstelossen afmere allekvadratisk, los-arterne.fordi Denskulderhøjden har en50-70 forholdsviscm kvadratiskomtrent kropsvarer aftil enkropslængden. katBagbenene ater være,tydeligt hvorlængere bagkroppen erend stejlforbenene. Hovedet er rundt i formen og ørerne er små og spidse med karakteristiske hårduske. DetteHalens kattedyrlængde bliverer gerne 8011-13025 cm. lang,Han-lossens måltvægt fra næsetipomkring til20 halerod,kg medgør tillægdet aftil enden kunstørste 11-25af cmde langfire hale.arter Mankehøjdeni hos[[los|los-slægten]]. voksneVægten dyrkan variererdog fravariere 50-70mellem cm,13 og vægten ligger normalt på ca. 13-2637 kg hosog voksnehunnerne individer.vejer Nordligegennemsnitligt varianter15% bliver gerne fysisk størremindre end sydligehannerne. I [[Norge]], [[Sverige]] og [[Finland]] blivervejer hannen gerne typisk omkring 18-26 kg stor, mens hunnen bliver ca.vejer 13-18 kg. <ref>Scandlynx: [http://scandlynx.nina.no/Omgaupa/Utseende.aspx UtseendeUdseende]</ref>
<ref>Stubbe og Krapp, side 1122</ref>
<ref>Kalb, side 83 ff</ref>
 
Lossen er tilpasset detsit habitat,levested denmed lever i. Vinterpelsen bliveren tyk, ulden og er godt varmeisolerende i de nordligeulden egnevinterpels, mens sommerpelsen er tynd og glat. Bundfarven i pelsen er rødbrun om sommeren og gråhvid om vinteren, nogethvilket som giver enyder god kamouflage. Farven varierer imidlertid gerneefter, med habitatethvor dyret lever i. Bugen er hvid eller ret lyshvidlig, og kroppen dækket med et antal mere eller mindre tydelige, mørkeremørke områderpletter. Poterne er ret store i forhold til dyret, specielt i varianterbestande som lever i snerige områder. Dette hjælper med til at den ikke synker ned i sneen.
 
Lossen har en specielt godtgod udviklet hørelse og desuden godt syn og god lugtesans. I vild tilstand leverbliver den gerne til den bliver 10-12 år gammel, selv om der findes losser, som er blevet hele 24 år gamle.
 
== Udbredelse ==
LossenLossens oprindelige udbredelsesområde strakte sig fra [[Pyrenæerne]] i sydvest og [[Skandinavien]] i nordvest, østover gennem [[Rusland]] og [[Sibirien]] til [[Folkerepublikken Kina|Kinas]] og Ruslands bredder mod [[Stillehavet]] i [[Asien|Øst-Asien]]. Lossen er imidlertid nu udryddet mange steder (specielt i vest), selvom arten regnes som livskraftig.
 
Totalbestanden af eurasisk los, som regnes som stabil, er beregnet til omkring 5000050.000 dyr.
<ref>Nowell, K. and Jackson, P. (compilers and editors) 1996. «Wild Cats. Status Survey and Conservation Action Plan.» IUCN/SSC Cat Specialist Group. IUCN, Gland, Switzerland.</ref>
<ref>Breitenmoser, U., Breitenmoser-Wursten, C., Okarma, H., Kaphegyi, T., Kaphegyi-Wallman, U.and Muller, U.M. 2000. «Action Plan for the conservation of the Eurasian Lynx (''Lynx lynx'') in Europe. Convention on the Conservation of European Wildlife and Natural Habitats.» Cat Specialist Group</ref>
Af disse befinder omkring 80008.000 sig i [[Europa]], cirka 3000030.0003500035.000 i Rusland (inklusiv Sibirien), og cirka 1000010.000 i [[Mongoliet]] / [[Folkerepublikken Kina|Kina]]. Den europæiske bestand er ret spredt og sparsom i Mellem- og Sydeuropa, hvor arten mange steder er udryddet.
 
=== Lossen i Norge ===
I [[1960'erne]] blev den eurasiske los udryddet i store dele af Vest-Europa[[Vesteuropa]]. I [[Norge]] blev arten næsten udryddet i de første tiår af [[1900-tallet]], men bestanden voksede igen i løbet af [[1950'erne|1950-]] og 1960-erne. I dag er lossen igen begyndt at erobre skov- og bjergegnene på kontinentet, godt hjulpet af mennesket. I [[2002]] kom de første kuld til verden i [[Tyskland]]. Arten er også reintroduseretreintroduceret i blandt andet [[Schweiz]].
 
Lossen findes i dag i faste bestande over hele fastlands-norge[[Fastlandsnorge]], med undtagelse af vestlands''fylkene''[[Vestlandet]], hvor forekomsten er mere sporadisk. Fra 1996 er losbestanden blevet overvåget gennem registrering af spor efter familiegrupper.
<ref>NIDAROS – NINAs database for rovviltspørsmål: [http://nidaros.nina.no/Overvaking/gaupe_overvaking.htm Overvåking av gaupe]</ref>
Arbejdet bliver koordineret af det nationale overvågningsprogram for store rovpattedyr. Lokale folk rundt omkring i landet melder observationer af spor ind til ''Statens naturoppsyn'' (SNO), som så kontrollerer observationerne i felten. ''Norsk institutt for naturforsking'' har ansvaret for sammenstilling af data.
Line 71 ⟶ 55:
 
== Habitat ==
Lossen trives i mange forskellige former for [[habitat]]er. Den findes i alt fra fjeldrige ørkenstrøg og tempererede fjeldegne, til græsletter, kratskov, boreale-, subtropiske-, og tropiske skove. Mest almindelig er arten dog i de boreale skove i det nordlige Eurasia. Dette kattedyr trives desuden bedst, hvor det kan bevæge sig i skjul gennem landskabet.
 
[[Fil:Lynx lynx 1 (Martin Mecnarowski).jpg|200px|thumbnail|Jagtende los]]
Line 77 ⟶ 61:
Lossen er en solitær nataktiv snigjæger og kortsprinter, som kun undtagelsesvis bevæger sig i åbent land. Tidligere troede man, at lossen lagde sig i baghold, når den jagede, men nye studier af dens teknik viser, at dette ikke er tilfældet. Lossen sniger sig derimod så tæt mod byttet som muligt, før den slår til, fordi arten mangler udholdenhed til en længere jagt. To af tre vellykkede angreb afsluttes efter en sprint på mindre end 20 meter. Lossen er imidlertid lynhurtig i en kort sprint, og effektiv. Den bruger først og fremmest hørelsen og synet under jagten. Lossen kvæler normalt større byttedyr med et strubebid, som lukker for tilførselen af luft. Mindre byttedyr dræbes med nakkebid.
 
KostenLossen er oftest i toppen af [[fødekæde]]n. Føden for den eurasiske los består hovedsaglig af hjortedyr, hvor der er god tilgang, i modsætning til de tre andre los-arter, som hovedsaglig spiser harer og [[kanin]]er. I Syd-Skandinavien er [[rådyr]]et det klart vigtigste byttedyr for lossen både ved vinter- og sommertid, mens [[Rensdyr]] er mere almindelig i nordområderne. Lossen spiser imidlertid også andre byttedyr, for eksempel [[rød ræv]], [[hare]] og [[egern]]. Den tager desuden [[husdyr]]. I Norge bliver der hvert år erstattet cirka 9000 [[får]], som menes dræbt af losser, men det er ikke dokumenteret, at det totale antal faktisk bliver taget af losser.
<ref>Forskning.no: [http://www.forskning.no/artikler/2004/september/1096379048.56 Rovdyrangrep er mindre viktige], lest 20. juni 2009</ref>
 
Lossen er en god klatrer og svømmer. Voksne losser hævder deres [[revir]] med et lille overlap mellem områderne til individer af samme køn. Lossen er øverst på næringskæden, og behøver meget plads. Reviret varierer i størrelse, både mellem kønnene og de områder arten befidner sig i. I [[BiałowieskaBialowieska Skoven]] i [[Polen]] er hanlossens revir i gennemsnit på 248 km², mens hunnens er 133 km².
<ref>Schmidt, K., Jedrzejewski, W. and Okarma, H. 1997. '''Spatial organization and social relations in the Eurasian lynx population in Bialowieza Primeval Forest, Poland.''' Acta Theriologica 42: 289-312.</ref>
Studier af radiomærkede losser har vist, at voksne hanner i skandinavien bruger revir på 500-2000 km² i løbet af året, mens voksne hunner benytter fra 200-1000 km².
Line 94 ⟶ 78:
 
== Underarter ==
Der er beskrevet en række lokale losser, men det er fortsat uklart om det er [[underart]]er eller lokale [[genetisk variation|varianter]], der er tale om.
 
* ''Lynx lynx'' (eurasisk gaupelos)
** ''L. l. carpathicus'' ([[Karpaterne]] og [[Centraleuropa]])
** ''L. l. dinniki'' ([[Kaukasus]])
Line 110 ⟶ 94:
Lossen regnes ikke som en specielt udsat art, selv om lokale populationer kan være kritisk truet. Arten står opført som livskraftig (LC) på [[IUCN]]s rødliste. Totalbestanden har en stabil tendens, selv om den nogen steder mister habitat. I perioden 2002-2008 blev arten regnet som nær truet (NT), men dette blev ændret med begrundelse i artens store udbredelsesområde.
 
== Se også Noter==
* [[Los]], slægten ''Lynx''
* [[Scandlynx]]
 
== Referenser ==
{{reflist}}
 
== Kilder ==
* Roland Kalb: ''Bär, Luchs, Wolf. Verfolgt, Ausgerottet, Zurückgekehrt'', Leopold Stocker Verlag, Graz 2007, ISBN 978-3-7020-1146-8. {{de sprog}}
* H. Hemmer: ''"Felis (Lynx) lynx" Linnaeus, 1758. Luchs, Nordluchs'' i: M. Stubbe og F. Krapp: ''Raubsäuger–Carnivora (Fissipedia), Teil 2. Mustelidae 2, Viverridae, Herpestidae, Felidae''. Aula, Wiebelsheim 1993, ISBN 3-89104-528-X (''Handbuch der Säugetiere Europas'', bind 5), side 1119–1167 {{de sprog}}
 
== Eksterne links ==