Sakristi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 1:
Et '''sakristi''' er et rum i [[kirke (bygning)|kirken]], hvor messeklæder, liturgiske[[liturgi]]ske bøger, alterkar, [[monstrans]]er, lys, og andet, som bruges ved [[gudstjeneste]]n, opbevares. Her ifører [[præst]]en (præsterne) sig den itil kirken[[gudstjeneste]]n foreskrevne dragt. Af samme grund kaldes sakristiet derfor også mange steder for ''præsteværelsepræsteværelset''.
 
De ældste danske sakristier stammer fra ca. [[1250]], men sakristier blev først populærealmindelige i 14[[1400-tallet|14]] – [[1500-tallet]]. Man havde brug for et rum til at opbevare [[alter|alterbordet]] i, før det blev skik at bruge faste alterborde. Derfor er sakristiet knyttet til [[kor (kirkedel)|koret]], den del af kirkerummet, hvor alteret bruges under gudstjenesten. Man kan som regel kun komme ind i sakristiet fra koret. Dette gjorde sakristiet til kirkens sikreste rum, og derfor opbevarede man før i tiden ikke blot de gejstlige genstande i sakristiet, men også penge, skøder[[skøde]]r, breve og andre værditing, der blev gemt i [[kirkekiste|kirkekisten]]. Vinduerne til sakristiet var af samme årsag tilgitrede.
 
'''Sakristan''' er navnet på en kirkebetjent, der har opsyn med et sakristi. Betjenten kan sammenlignes med en [[kordegn]] i en dansk kirke.
 
{{relistub}}
 
[[Kategori:Kirkeligt interiørKirkearkitektur]]
 
[[de:Sakristei]]