Pleinairisme: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Sargent MonetPainting.jpg|thumb| [[John Singer Sargent]], ''[[Claude Monet]] Painting by the Edge of a Wood'', 1885, [[Tate Gallery]].]]

'''Pleinairisme''' (af fransk ''plein air'', fri luft) er en ret almindelig betegnelse for '''friluftsmaleriet'''. Ved frilulftsmaleri tænker man på en realistisk malerretning, der søger at fremstille naturen under åben himmel så nær op ad virkeligheden som muligt, så billedet med lys- og farveindtryk fremtræder som et stykke skåret ud af naturen; i stedet for [[atelier]]maleriets skarpe, samlende belysning og vedtægtsmæssige, mørke, farver bruger man lyse, kølige farvetoner, hvor det blålige ofte spiller en fremtrædende rolle, for at skaffe "luft" ind i maleriet. Pleinairisme har naturligvis sine rødder i ældre kunst. Som en bevidst partiretning formede den sig dog først i 19. århundrede. Mænd som [[John Constable]] og [[J.M.W. Turner]] samt [[Barbizon-skolen]] er dens forløbere; sin mest udprægede repræsentant fik den i [[Jules Bastien-Lepage]]. Fra [[Frankrig]] bredte den sig forfriskende, men også ofte med tilsætning af manér og moderecepter, over andre landes kunst. Pleinairisme førte til [[impressionisme]].