Der er næppe tvivl om, at konspirationer er populære i befolkningen. En forklaring er, at stort set alle har været med til at sprede rygter og/eller været offer for rygter. De fleste af dem, der har været udsat for [[mobning]] i skolen kan identificere sig med [[offer]]rollen. Derfor er vi modtagelige for konspirationsteoriernes budskaber om den onde overmagt og de uskyldige, der er forfulgte af denne overmagt. Da [[George W. Bush]] med stor effekt talte om ”ondskabens akse” efter [[11. september 2001]], udnyttede han på en måde befolkningens forventninger om en større sammensværgelse.
Konspirationsteorier har også en anden psykologisk effekt. De er et værn mod tilfældigheder. Tilfældigheder kan ikke bekæmpes og er derfor meningsløse. Men konspirationer kan bekæmpes. I amerikanske thrillers er det den ”ensomme ulv”, der tager kampen op og afslører bagmanden. Bagmanden skal helst være en betydningsfuld person. En stakkel passer dårligt i rollen.
