Påskekrisen (1920): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m sådan
Linje 44:
Kongen var nu ved at være mør. Samme aften samlede han Folketingets partier. Her mødte Socialdemokraterne og De Radikale ham igen med kravet om at afskedige regeringen, mens Venstre med [[I.C. Christensen]] i spidsen opfordrede kongen til at holde ud. [[Det Konservative Folkeparti]] gav intet råd til kongen, der mente at have mandat i Grundloven til sin indgriben.
 
Ved udsigten til en generalstrejke bøjede kongen af. Han afskedigede ministeriet Otto Liebe og bad i stedet – på opfordring fra Stauning og [[Ove Rode]] – [[M.P. Friis]] om at danne en upolitisk regering, der skulle forberede et valg [[2226. april]]. Pga. den korte regeringstid omtales ministeriet Otto Liebe ofte som "ministeriet, der aldrig sov".
 
Påskemorgen d. [[4. april]] [[1920]] var krisen afværget. Selvom der fortsatte nogle uroligheder i de følgende dage, blev der kort efter igen ro, og arbejdet genoptaget.
 
Ved folketingsvalget [[2226. april]] [[1920]] viste det sig, at den radikale regering slet ikke havde støtte til sin politik i befolkningen. Ved et jordskredsvalg forøgede Venstre, [[Det Konservative Folkeparti]] og Erhvervspartiet deres andel af stemmerne fra 49% ved sidste valg i [[1918]] til 60,6%. De hidtidige regeringspartier, De Radikale og Socialdemokratiet, dykkede samtidig fra en vælgertilslutning på 49,7% til kun 37,7%.
 
Ingen af de to splittelses-partier der opstod på baggrund af grænsespørgsmålet – Det Frie Socialdemokrati for socialdemokrater der var for genvindingen af zone 2, og partiet Centrum for konservative der var imod – fik nok stemmer til at blive valgt ind i Folketinget.
Linje 54:
== Litteratur ==
* Tage Kaarsted, ''Påskekrisen 1920'', Jysk Selskab for Historie, 1968.
.
Rettelse: valget der skal afslutte Påskekrisen, afholdes ikke d. 22. april 1920, som det fremgår af artiklen, men d. 26. april 1920.
[[Kategori:Danmarks politik]]
[[Kategori:Politik i 1920]]