Versionen fra 1. dec. 2012, 18:19 redigér EmausBot (diskussion \| bidrag) Botter 181.033 edits m r2.7.3) (Robot tilføjer be-x-old:ГУЛаг ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 18. jan. 2013, 15:34 redigér fjern redigering KryhlMJ (diskussion \| bidrag) 1.084 edits Tilføjet oplysninger med kildehenvisning Gå til næste forskel →
Linje 22: Frigivelsen af politiske fanger begyndte i [[1954]]. Efter [[Nikita Khrusjtjov]]s brud med stalinismen på [[Sovjetunionens kommunistiske parti\|kommunistpartiets]] 20. kongres i februar [[1956]] blev en masserehabilitering af fangerne påbegyndt. Ved udgangen af [[1950'erne]] var så godt som alle de ''forbedrende arbejds-lejre'' nedlagt. Kolonierne blev dog ved med at eksistere. Officielt blev Gulag opløst af [[NKVD]]’s efterfølger, [[MVD]], den 25. januar [[1960]]. Arbejdslejre vedblev imidlertid at eksistere helt frem til Sovjetunionens opløsning i 1991. === Antal dræbte og berørte === ~~Det~~Ifølge ~~totale~~gulagadministrationens ~~dokumenterede~~egne ~~antal~~tal ~~omkomne~~omkom i lejrsystemet og i kolonierne fra [[1930]] til [[1956]] ~~løber~~i ~~op i~~alt 1.606.748. ~~Dette præcise tal skyldes, at gulagadministrationen førte nøje regnskab over indsatte og døde~~personer. Tallet dækker både politiske og regulære fanger, men ikke de 786.098, der - igen ifølge Gulags egne oplysninger - blev dømt til døden og henrettet for ''kontrarevolutionær virksomhed'' (681.692 blev henrettet under '' [[den store terror]]'', [[1937]]-[[1938]]; de fleste nåede aldrig til lejrene). Tallet dækker heller ikke dem, der omkom i arbejdslejrene, før de kom under Gulag-administrationen. Mange fanger blev løsladt i meget dårlig forfatning og døde kort efter frigivelsen. ~~Det totale dødstal er sandsynligvis tættere på 2 millioner.~~ Antallet af dem, der på et eller andet tidspunkt var indlemmet i lejrsystemet, er langt højere; et forsigtigt skøn ligger på omkring 18 millioner russere. Dertil kommer omkring 6 millioner, som blev deporteret til [[Kasakhstan]] eller [[Sibirien]] eller sendt i [[eksil]] andetsteds. Det må formodes, at mange af de overlevende fik permanente fysiske og psykiske mén. Det skønnes, at ca. 2/3 af de indsatte var ’almindelige’ fanger (kriminelle), mens 1/3 var [[politiske fanger]]. Ifølge nyere forskning var der i perioden 1930-1953 i alt ca. 4-5 mio. dødsofre ud af de 20 millioner, der gik igennem lejrene, og mellem 1 og 1,5. mio. blev likvideret for at være folkefjender, og nåede således aldrig at blive transporteret til nogen lejr. Disse tal skal ses i sammenhæng med det totale antal dødsofre for den sovjetiske stats politik på mellem 23-30 mio. i perioden 1918-53.<ref>{{Cite book \| author = Bent Jensen \| title = Gulag og Glemsel \| year = 2005 }}</ref> == Gulag-lejrene ==

Gulag: Forskelle mellem versioner