Forskel mellem versioner af "Den finske krig"

Ingen ændring i størrelsen ,  for 7 år siden
m
tyop, replaced: linie → linje (3) ved brug af AWB
m (tyop, replaced: tredie → tredje (5) ved brug af AWB)
m (tyop, replaced: linie → linje (3) ved brug af AWB)
[[Fil:The Finnish war map3.svg|thumb|Situationen fra maj til oktober 1808]]
 
Ved den svenske sommeroffensiv blev de russiske styrker pressede tilbage mod det centrale Finland og var fordelt langs linienlinjen [[Björneborg]] – [[Tammerfors]] – [[Sankt Michel]]. De modtog store forstærkninger under sommeren og nåede 55.000 mand mod svenskernes 36.000. Den 14. august besluttede general Nikolaj Kamenskij sig for at benytte sin talmæssige overlegenhed til at starte en ny offensiv.
 
Selv om svenskerne under [[Georg Carl von Döbeln]] vandt [[slaget ved Jutas]] den 13. september, vandt Kamenskijs korps på 11.000 mand mere afgørende sejre [[slaget ved Ruona|ved Ruona og Salmi]] den 1–2. september. Den svenske hær led et afgørende nederlag i [[slaget ved Oravais]] den 14. september. Svenske forsøg på at landsætte tropper ved [[Åbo]] blev stoppede af general [[Pjotr Ivanovitsj Bagration|Bagrations]] reaktion. I det østlige Finland blev guerillabevægelsen gradvis neutralisert, og de russiske styrkers situation i det sydlige Finland blev under høsten 1808 betragteligt forbedret.
Efter Danmark-Norges krigserklæring skete der imidlertid kun langs grænsen til Norge mindre træfninger, som hurtig blev slåede tilbage. Oprøret i Spanien tog det meste af Napoleons opmærksomhed fra april, og [[Royal Navy|den britiske marine]] var en stadig trussel mod eventuelle troppetransporter fra Danmark til Sverige.
 
Begge de stridende parter havde store forsyningsproblemer, efter som den finske del af Sverige var et tyndt befolket og fattig område med få og dårlige veje. En stor del af forsyningerne til hærene måtte bringes ind udefra, og særlig de russiske forsyningslinierforsyningslinjer var lange og blev tidvis truede og plyndrede af mindre svenske afdelinger. I en rapport til zaren i august 1809 skrev den russiske øverstkommanderende, feltmarskalk Buxhoevden, at man kæmpede mod tre fjender: svenskerne, oprørske bønder og mangel på forsyninger.
 
=== Skærgårdskrig og søkrig ===
De militære tab i kamp var ikke så voldsomme: omkring 20.000 svenske og russiske soldater døde i strid. Langt flere soldater og civile døde imidlertid af sygdom knyttet til krigen: totalt med døde af sygdom regner man med at henved 60.000 omkom. Især [[dysenteri]] krævede mange liv, og alene i september 1808 døde 10 civile af "rödsot" (den tids svenske betegnelse på dysenteri) i den lille bebyggelse [[Nykarleby]] på trods af smittehindrende tiltag.
 
De materielle tab som følge af krigen var stedvis omfattende. Fronterne havde flyttet sig, og begge siders styrker havde i stor grad fået forsyninger fra civilbefolkningen, ofte ved tvangsudskriving. Selv om den russiske hærledelse bevidst havde anlagt en forsigtig og forsonlig linielinje, så var der mange eksempler på plyndring, og ved et russisk tilbud om skadeerstatning indkom et stort antal erstatningskrav.
 
== Efterspil ==
188.448

redigeringer