Bruger:Gevin/Sandkasse: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 3:
I forbindelse med Østrigs indtræden i [[EU]] måtte landet ophæve dele af loven, særligt de dele der omhandlede indrejseforbuddet for Habsburgfamilien.<ref>http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/germany/1455082/Habsburgs-demand-return-of-estates-seized-by-Nazis-in-1938.html</ref> Efter at en rapport fra [[OSCE|Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa]] (OSCE) kritiserede Østrig for at hindre medlemmer af Habsburg-familien at opstille til [[Forbundspræsident (Østrig)|præsidentvalget]], blev denne bestemmelse også fjernet i juni 2011 af det [[Nationalrådet (Østrig)|østrigske parlament]. Selvom loven formelt set fortsat er i kraft, anses den ikke længere for relevant, dog med undtagelse af konfiskation af familiens ejendom, der har været i kraft siden 1938.<ref>http://www.austria.com/stichwort-habsburger-gesetz-habsburger-paragraf/apa-1144493706</ref>
 
== Loven i tiden for den første republik ==
[[Fil:Verzichtserklärung Karl I. 11.11.1918.jpg|thumb|Kejser Karl I.'s fratrædelseserklæring]]
Den [[11. november]] [[1918]] udsendte kejser [[Karl 1. af Østrig|Karl I.]] efter råd fra ministre fra hans sidste kejserlige regering samt af bl.a. kansler [[Karl Renner]] og formanden den provisoriske nationalforsamling fra [[Tysk-Østrig]] en erklæring, hvor han giver afkald på sin ret til at deltage i østrigske statsanliggender (den såkaldte ''Verzichtserklärung''). Samtidig var det lovforslag klar til at blive fremlagt for den provisoriske nationalforsamling om stats- og regeringsformen og Tysk-Østrig. Kejserens erklæring kunne allerede om eftermiddagen læses i en ekstraudgave af [[Wiener Zeitung]]. Samme udgave indeholdt også lovforslaget om den nye statsform, som skulle besluttes dagen efter i nationalforsalingen..<ref>[http://anno.onb.ac.at/cgi-content/anno?apm=0&aid=wrz&datum=19181111&seite=7&zoom=2 ''Wiener Zeitung'', Extra-Ausgabe, Nr. 261, 11. november 1918]</ref>
Linje 17:
 
=== Den tidligere kejsers udrejse ===
Uklarhederne om hvordan kejseren forholdt sig til situationen tvang Karl Renners regering til at handle. I begyndelsen af januar 1919 tog Karl Renner til Eckertsau, for at overbevise Karl om at rejse ud af landet. Men Renner blev ikke modtaget af Karl og Zita, da han ikke havde anmeldt sit besøg efter de kejserlige retningslinjer. >ref>Brook-Shepherd, a. a. O., S. 266</ref> Efter intervention af Zitas broder Sixtus und Xavier von Bourbon-Parma, sendte den [[Storbritannien|engelske]] konge [[Georg 5. af Storbritannien|Georg V.]] den britiske oberstløjtnant [[Edward Lisle Strutt|Edward Strutt]] i slutningen af februar 1919 til Eckertsau. Målet med den britiske mission var at sikre mod en gentagelse af den [[Rusland|russiske]] zarfamilies skæbne.
 
Også de kristelige sociale gik efterhånden ind for, at den tidligere kejser skulle bringes ud af landet. Sammen med socialdemokraterne formulerede de alternativerne: Karl og familien havde valget mellem enten formelt at takke af og blive som almindelige borgere i Østrig, undlade at trække sig tilbage og udrejse, og hvis de gjorde ingen af delene ville de blive interneret. Strutt, der af regeringen blev informeret om disse alternativer, lykkedes med at overbevise Karl om, at han måtte forlade landet og han stod for organiseringen af denne. Eneste betingelse fra Karl til Strutt var: "Lov mig, at jeg skal rejse som kejser og ikke som en tyv om natten." [[Schweiz]] havde erklæret sig parat til at tage imod familien.<ref name="Presse-2010"/><ref name="Eckartsau"/>
Linje 41:
Efter Østrigs "[[Anschluss]]" til det tyske rige i [[1938]] udstedte regeringsleder [[Arthur Seyss-Inquart]] efter personlig [[Führerbefehl|befaling]] fra [[Adolf Hitler]] den [[14. marts]] [[1939]] loven ''Gesetz über die Rückgängigmachung der Ausfolgung von Vermögen an das Haus Habsburg-Lothringen'', hvorved loven fra 1935 blev sat ud af kraft. Dermed tilfaldt habsburgformuen atter Østrig, der nu var en del af [[Nazi-Tyskland]]. § 1 i loven fra 1935, der landsforviste kejserfamilien forblev dog uberørt.
 
=== Den anden republik ===
Den anden republik ikraftsatte i [[1945]] forbundsforfatningen fra 1920 / 1929 med dens tilstand fra 1933. Med den såkaldte ''Verfassungs-Überleitungsgesetz'' (forfatningsovergangsloven), blev alle almindelige og forfatningslove fra perioden 1933 til 1945, der ikke var forenelige med den indtil 1933 gældende forfatning, sat ud af kraft. Herved genoprettede man retstilstanden fra Østrigs første republik. Dermed blev Habsburgerloven fra 30. oktober 1919 atter gyldig, og ændringerne fra såvel 1935 som 1939 var ophævede.