Bruger:Gevin/Sandkasse: Forskelle mellem versioner

'''Habsburgerloven''' var en lov, der oprindeligt blev vedtaget af den konstitueredekonstituerende nationalforsamling i [[Tysk-Østrig]], der var en stat opstået i kølvandet på det sammenbrudte [[Østrig-Ungarn]]. Loven, hvis fulde formelle titel er ''Gesetz vom 3. April 1919 betreffend die Landesverweisung und die Übernahme des Vermögens des Hauses Habsburg-Lothringen'', blev vedtaget den [[3. april]] [[1919]]. Den omhandler landforvisningen af familiemedlemmer af [[Huset Habsburg-Lothringen]] fra Østrig og beslaglæggelse af disses formue. Habsburgerloven blev ophævet i 1935, og den habsburgske familie fik sin ejendom tilbage. Men i [[1938]] efter [[Anschluss]] genindførte [[Nationalsocialisme|nazisterne]] loven og Habsburg-familiens ejendom blev igen konfiskeret og forviste familien fra landet. Loven blev indskrevet i den [[Østrigske Statstraktat]] i [[1955]].

I forbindelse med Østrigs indtræden i [[EU]] måtte landet ophæve dele af loven, særligt de dele der omhandlede indrejseforbuddet for Habsburgfamilien.<ref>http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/germany/1455082/Habsburgs-demand-return-of-estates-seized-by-Nazis-in-1938.html</ref> Efter at en rapport fra [[OSCE|Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa]] (OSCE) kritiserede Østrig for at hindre medlemmer af Habsburg-familien at opstille til [[Forbundspræsident (Østrig)|præsidentvalget]], blev denne bestemmelse også fjernet i juni 2011 af det [[Nationalrådet (Østrig)|østrigske parlament]]. Selvom loven formelt set fortsat er i kraft, anses den ikke længere for relevant, dog med undtagelse af konfiskation af familiens ejendom, der har været i kraft siden 1938.<ref>http://www.austria.com/stichwort-habsburger-gesetz-habsburger-paragraf/apa-1144493706</ref>

Den [[11. november]] [[1918]] udsendte kejser [[Karl 1. af Østrig|Karl I.]] efter råd fra ministre fra hans sidste kejserlige regering samt af bl.a. kansler [[Karl Renner]] og formanden den provisoriske nationalforsamling fra [[Tysk-Østrig]] en erklæring, hvor han giver afkald på sin ret til at deltage i østrigske statsanliggender (den såkaldte ''Verzichtserklärung''). Samtidig var detlovforslaget lovforslagom stats- og regeringsformen og Tysk-Østrig klar til at blive fremlagt for den provisoriske nationalforsamling om stats- og regeringsformen og Tysk-Østrig. Kejserens erklæring kunne allerede om eftermiddagen læses i en ekstraudgave af [[Wiener Zeitung]]. Samme udgave indeholdt også lovforslaget om den nye statsform, som skulle besluttes dagen efter i nationalforsalingen..<ref>[http://anno.onb.ac.at/cgi-content/anno?apm=0&aid=wrz&datum=19181111&seite=7&zoom=2 ''Wiener Zeitung'', Extra-Ausgabe, Nr. 261, 11. november 1918]</ref>

Den [[12. november]] 1918 blev loven vedtaget og efterfølgende udråbte [[Franz Dinghofer]] på vegne af den provisoriske nationalforsamling den nye republik fra [[parlamentsbygningen i Wien]].

Allerede den 11. november om aftenen flyttede kejser Karl sammen med kejeerindekejserinde [[Zita (kejserinde af Østrig)|Zita]] og deres børn fra [[Schönbrunn Slot]] til [[Schloss Eckartsau]] i [[Niederösterreich]] knap 50 km fra [[Wien]]. For den tysk-østrigske regering var kejseren nu almindelig borger. Kejseren tolkede imidlertid efterfølgende erklæringens ellers ret entydige ordlyd således, at han ikke havde givet afkald på tronen, men kun midlertidigt havde trukket sig tilbage fra statsanliggenderne.

Karl skrev fra Eckartsau til ærkebiskop [[Friedrich Gustav Piffl|Kardinal Piffl]]: "...Jeg er og bliver Tysk-Østrigs retmæssige hersker. Jeg har ikke og vil aldrig takke af (...) Den nuværende regering er en revolutionsregering, som tilsidesætter den af Gud indsatte statsmagt. Mit manifest fra 11. november kan jeg sammenligne med en check, som en røver truer os med en revolver til at udskrive på flere tusinde kroner (...) Efter at man heller ikke kunne stole på hæren og selv slotsvagten havde forladt os, besluttede jeg mig for at skrive under. Jeg føler mig ikke bundet af dette.".<ref name="Presse-2010">[http://diepresse.com/mobil/home/politik/zeitgeschichte/541005 ''Habsburg: Die Hofburg bleibt fest verriegelt.''] „Warum kein Familienmitglied für das Amt des österreichischen Bundespräsidenten antreten darf. Der ominöse Passus besteht seit dem 1.&nbsp;Oktober 1920.“ I: ''DiePresse.com,''

Uklarhederne om hvordan kejseren forholdt sig til situationen tvang Karl Renners regering til at handle. I begyndelsen af januar 1919 tog Karl Renner til Eckertsau, for at overbevise Karl om at rejse ud af landet. Men Renner blev ikke modtaget af Karl og Zita, da han ikke havde anmeldt sit besøg efter de kejserlige retningslinjer. ><ref>Brook-Shepherd, a. a. O., S. 266</ref> Efter intervention af Zitas broder Sixtus und Xavier von Bourbon-Parma, sendte den [[Storbritannien|engelske]] konge [[Georg 5. af Storbritannien|Georg V.]] den britiske oberstløjtnant [[Edward Lisle Strutt|Edward Strutt]] i slutningen af februar 1919 til Eckertsau. Målet med den britiske mission var at sikre mod en gentagelse af den [[Rusland|russiske]] zarfamilies skæbne.

Om aftenen den [[23. marts]] 1919 begyndte kejser Karl den I. - i feltmarskaluniform og "med fuld ære" - sammen med hustru og børn, hans mor og flere fra det kejserlige hof rejsen i eksil fra den nærliggende station Kopfstetten. Om morgenen den [[24. marts]] ankom toget til [[Feldkirch (Østrig)|Feldkirch]]. Muligvis har Karl herfra, med det i Eckertsau forberedte og i store træk hemmeligholdte "Feldkircher Manifest", tilbagekaldt sin tilbagetrædelseserklæring og nedlagde protest mod afsætningen af ham som kejser.<ref name="Presse-2010"/><ref name="Eckartsau"/> "Hvad den tysk-østrigske regering, provisoriskprovisoriske og konstitutionelle nationalforsamling siden den 11,. november 1918 har besluttet og udført og hvad de videre vil resolvere er for mig og mit hus ikke gyldigt".<ref>Citeret efter Markus Benesch: ''Das Ende der Monarchie und der Beginn der Republik. Österreich zwischen 1916 und 1919.'' Diplomarbeit, Universität Wien, 2003, S. ;107. Taget fra: Johannes Mattes, Michael Wagner: [http://homepage.univie.ac.at/johannes.mattes/oesterreich/anfangundende.pdf ''Ende und Anfang Österreichische Revolution - November 1918.''] (PDF) „Ein Projekt im Rahmen der Lehrveranstaltung "PK Macht in Bildern, Texten und Medien"“, Universität Wien, Wintersemester 2006/07, S. 11f.</ref> Afskrift af manifestet blev overbragt venligsindedevenligtsindede statsoverhoveder. I Tysk-Østrig blev manifestet ikke offentliggjort.<ref>Brook-Shepherd, a. a. O., S. 299</ref>

På initiativ af statskansler Renner besluttede den [[Tysk-Østrigs konstituerende nationalforsamling|konstituterende nationalforsamling]], der var valgt den [[16. februar]] 1919 ved de første almene valg med deltagelse af mænd og kvinder, ''loven af 3. april 1919 vedrørende landsforvisning og overtagelse af huset Habsburg-Lothringens formue'', som først senere kaldtes Habsburgerloven. Den blev publiceret i statslovtidende den [[10. april]] 1919 og trådte i følge lovens § 9 i kraft på denne dag. Den 3. april vedtoges også loven, der ophævede adelens rettigheder og bl.a. ikke tillod at benytte "von" i familienavnfamilienavne.

Den tidligere kejser, der nu var i udlandet, blev forvist fra landet for evigt. For de øvrige medlemmer af huset Habsburg-Lothringen gjaldt landsforvisningen kun så længe de "ikke udtrykkeligt undsagde deres tilhørsforhold til dette hus og alle dets herskerkrav og kundgjorde sig som tro statsborgere i republikken." Alle aktiver og passiver, der havde hørt under det kejserlige hof, blev underlagt statsforvaltningen. De såkaldte privat- og familiefonde for huset Habsburg og dets sidegrene blev konfiskeret og blev statens ejendom. Undtaget herfra fravar rent personlige privatbesiddelser. Eden, som kejseren havde aflagt som statsoverhoved, blev i lovens § 3 erklæret for "ikke bindende".

Med loven, der ophævede adelens rettigheder, afskaffede man adelen og adels- og ærestitler. Det blev under straf forbudt at bære adelsbetegnelser, titler eller æresbegreber. Med § 3 i habsburgerloven blev "anvendelsen af titler og tiltale, som går i mod bestemmelserne i § 1" forbudt. Dermed er det - i modsætning til adelsophævelsesloven - ikke kun det at bære en titel forbudt, men også at anvende og tiltale med ærkehertug(inde) og andre deraf afledte titulaturer, som f.eks. "kejserlige højhed" i følge forfatningen ikke længere tilladt.

I den [[Austrofascisme|austrofascistiske]] stænderstat under forbundskansler [[Kurt Schuschnigg]] ændredes habsburgerloven den [[13. juli]] [[1935]] ''vedrørende landsforvisning og tilbagegivelse af huset Habsburg-Lothringens formue'', og lovens status blev nedgraderet fra forfatningslov til almindelig lov. Loven § 1 satte habsburgerlovens § 2 ud af kraft, hvorved landsforvisningen af medlemmer af Habsburg-LothringenfamiliebLothringenfamilien blev ophævet. Loven gav også familien dens store formuer tilbage.

Efter Østrigs "[[Anschluss]]" til det tyske rige i [[1938]] udstedte regeringsleder [[Arthur Seyss-Inquart]] efter personlig [[Führerbefehl|befaling]] fra [[Adolf Hitler]] den [[14. marts]] [[1939]] loven ''Gesetz über die Rückgängigmachung der Ausfolgung von Vermögen an das Haus Habsburg-Lothringen'', hvorved loven fra 1935 blev sat ud af kraft. Dermed tilfaldt habsburgformuen atter Østrig, der nu var en del af [[Nazi-Tyskland]]. § 1 i loven fra 1935, der landsforviste kejserfamilien forblev dog uberørt.

Østrig tog efter 1945 forbehold i flere internationale aftaler, så disse ikke kom til at gælde for Habsburgfamilien, f.eks. [[Menneskerettighedskonventionen]] og dennes artikel 14 om diskrimination. Forfatningsloven af [[10. august]] [[1973]] omsætter konventionens antidiskriminationsbestemmelser til østrigsk lov. Mens artikel 1 i loven regulerer diskriminationsforbudet, så slås det i artikel 2 fast, at Habsburgerloven ikke berøres af antidiskriminationsloven, og at den tidligere kejserfamilie således fortsat ikke er valgbare som præsident i Østrig.<ref>[http://www.ris.bka.gv.at/Dokumente/BgblPdf/1973_390_0/1973_390_0.pdf BundesVerfassungsGesetz, 390/1973] ''Durchführung des Internationalen Übereinkommens über die Beseitigung aller Formen rassischer Diskriminierung''</ref>

Den [[31. maj]] 1961 meddelte Otto Habsburg-Lothringen officielt, at han "gav afkald på sit medlemskab af huset Habsburg-Lothringen og alle de herskerkrav, som fulgte deraf". Samtidig bad han regeringen forelægge hans erklæring for NationalforsamlingsudvalgetNationalrådsudvalget, som foreskrevet i Habsburgerlovens § 2, for at sikre at den hans erklæring havde den rette gyldighed. Ottos erklæring blev overgivet af Ottoshans advokat til regeringen den [[5. juni]] 1961. Regeringen var en koalitionsregering bestående af [[ÖVP]] og [[SPÖ]] og kunne efter to ministerrådsmøder ikke blive enige om sagen. Uden at videregive sagen til Nationalrådsudvalget antog man i stedet, at erklæringen var blevet afvist. Otto Habsburg-Lothringen gik nu til den østrigske forvaltningsdomstol, som erklærede hans erklæring som tilstrækkelig. Det igangsatte i [[1963]] imidlertid en voldsom politisk debat samt strejker og demonstrationer mod Habsburg, fordi man mente, at retten havde afgjort et anliggende, der i følge loven lå hos regeringen og Nationalrådet. SPÖ og FPÖ besluttede herefter den [[4. juli]] 1963 mod ÖVP-forbundskanslerens vilje, at Habsburgerloven skal forstås autentisk. Loven fra 1919 omtaler såvel regeringen som Nationalrådsudvalget. Med lov besluttede Nationalforsamlingen nu, at regeringen og Nationalrådsudvalget i forening skulle fastlægge, om Otto Habsburg-Lothringens erklæring var tilstrækkelig til, at han kunne indrejse i Østrig.<ref>[https://www.ris.bka.gv.at/Dokumente/BgblPdf/1963_172_0/1963_172_0.pdf Lov 172/1963] ''Authentische Auslegung des Gesetzes, betreffend die Landesverweisung

Siden er der politisk og juridisk truffet flere beslutninger om fortolkning og anvendelse af loven. I [[1980]] besluttede Østrigs forvaltningsdomstol, at indrejseforbuddet kun gælder efterkommerefterkommere af Huset Habsburg-Lothringen, der var født før Habsburgerlovens ikrafttræden den 10. april 1919. Domstolen besluttede således, at [[Rudolph Habsburg-Lothringen]], der var født den [[5. september]] 1919 som søn af Karl og Zita i Schweiz, kunne rejse ind i Østrig uden at afgive en afståelseserklæring.

Den [[16. juni]] [[2011]] vedtog Nationalrådet en ændring af valgretsloven, der ophævede forfatningsbestemmelsen fra 1920 om, at medlemmer af nuværende og tidligere regerende huse ikke kunne vælges som forbundspræsident. Fra den [[1. oktober]] 2011 er medlemmer af huset Habsburg-Lothringen således ikke længere afskåret fra varetagetat varetage hvervet som forbundspræsident for Østrig. Af lovændringen fremgår det imidlertid eksplicit, at loven om landsforvisning og konfiskation af huset Habsburg-Lothringens formue fra 1919 fortsat består.<ref>[http://www.parlament.gv.at/PAKT/VHG/XXIV/I/I_01257/fnameorig_222765.html Ændring af valgretsloven]</ref>