Psykiatrisk Center Sct. Hans: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Medic (diskussion | bidrag) m Erstatter slettet navboks med korrekt navboks |
|||
Linje 11:
== Historie ==
Det hidleder sin oprindelse fra det gamle københavnske '''Pesthus'''. Dette kan vistnok føres tilbage til den gamle Skt Jørgensgård, der i det [[13. århundrede]] var spedalskhedshospital, men senere var forenet med [[Helligåndshuset i København|Helligåndshuset]]; 1630 flyttedes det uden for [[Københavns volde]], og samtidig indrettedes det foruden til hospital for fattige og epidemisk syge også til [[dårekiste]]. Efter flere gange at have skiftet plads havnede stiftelsen uden for [[Vesterport (København)|Vesterport]] ved [[Kalveboderne|Kalvebod Strand]] og lå her i over 100 år
Omkring [[1749]] betænktes den med rigelige Gaver af en fra [[Frankrig]] indvandret, katolsk galanterihandler, Glaudi Rosset, og fik derefter det officielle navn, »Sankt Hans Hospital og Claudi Rosset's Stiftelse«. 1769 flyttedes Sankt Hans Hospital til [[Ladegården]], hvor det før havde haft til huse, og som Fattigvæsenet nu købte af landmilitæretaten, og her husedes i 40 år 500 lemmer, deriblandt en del sindssyge og 180 [[syfilis]]ramte under forhold, der gav anledning til megen kritik, blandt andet i [[Niels Ditlev Riegels]] blad ''Månedsskriftet Kiøbenhavns Skilderie''.
1807 måtte Ladegården rømmes under [[Københavns bombardement|Københavns belejring]], og efter krigens afslutning købte Københavns magistrat [[1808]] [[Bistrup Gods]] ved [[Roskilde]] og overflyttede [[1816]] Skt Hans Hospital dertil. Samme år ansattes [[Johan Henrik Seidelin]] som hospitalets første overlæge. Først [[1860]] fjernedes dog de sidste▼
▲1807 måtte Ladegården rømmes under [[Københavns bombardement|Københavns belejring]], og efter krigens afslutning købte Københavns magistrat [[1808]] [[Bistrup Gods]] ved [[Roskilde]] og overflyttede [[1816]] Skt Hans Hospital dertil. Samme år ansattes [[Johan Henrik Seidelin]] som hospitalets første overlæge. Først [[1860]] fjernedes dog de sidste fattiglemmer, således at Skt Hans Hospital udelukkende brugtes som sindssygeanstalt for København.
Mens landets øvrige sindssygevæsen udviklede sig til at blive et statsanliggende, har København stedse, som de fleste storbyer, selv draget omsorg for sit sindssygevæsen, og med▼
▲Mens landets øvrige sindssygevæsen udviklede sig til at blive et statsanliggende, har København stedse, som de fleste storbyer, selv draget omsorg for sit sindssygevæsen, og med byens vækst udvidedes hospitalet stærkt.
1860 foretoges den første større udvidelse, der bragte anstalten på højde med tidens fordringer. Omkring 1902-05 blev der opført et [[elektricitetsværk]] samt [[centralvarme]]anlæg med varmtvandsanlæg. [[1919]] foretoges flere betydeligere udvidelser, og hospitalet, der da var vokset til at rumme 1500 sindssyge, deltes i to hospitaler, eet for mænd og eet for kvinder, dog under fælles administration. Samtidig lagdes hele Skt Hans Hospital ind under Københavns hospitalsdirektør, der derved blev leder af hele Københavns hospitalsvæsen.
Linje 23:
[[Fil:Sct-Hans-Hospital Fjordhus.jpg|thumb|right|Afdelingen Fjordhus fra 1872, der fortsat fungerer som psykiatrisk behandlingssted.]]
Da [[
Samtidig med udbygningen af Sct. Hans Hospital foregik en udbygning af plejehjem og plejehospitaler i andre dele af regionen (Tikøb, Sengeløse, m.m.), ligesom der foregik en løbende udbygning af psykiatriske behandlingssteder. Dertil kom yderligere at andre behandlings- og boformer for psykisk syge vandt indpas.
| |||