Nicolai Frederik Krohg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
m Tilføjede Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon ved hjælp af Hotcat |
||
Linje 5:
Det er som generalvejmester, Krohg har indlagt sig sine store fortjenester. Hans navn er knyttet til den store nybygning af det norske [[vejnet]], som er foregået i anden halvdel af [[18. århundrede]], og som er ledet af ham, hans broder [[Georg Anton Krohg (officer)|G. A. Krogh]] og [[Peder Anker]]. En romsdalsk [[folkevise]] har besunget N. F. Krohg som den, der for op og ned overalt i landet, selv der, hvor knap en [[bjørn]] kunde gå, uden at lade sig holde tilbage af de stenede [[fjeld]]sider eller af de bundløse [[moradser]]. I 1788 havde han fuldendt bygningen af landevejen fra [[Dovrefjeld]] til Trondhjem, som da blev befaren af [[Frederik 6.|kronprins Frederik]] og vandt dennes bifald. Senare tider kan næppe i alle tilfælde rigtig vurdere de store vanskeligheder, som Krohg havde at overvinde med de begrænsede midler, der stode til hans rådighed. Han var ikke sjælden, for at kunne fremme de nødvendige vejanlæg, nødsaget til at gøre "betydelige forskud af egen kasse eller ved privat lån, hvilke forskud først sent, og stundum ej uden vidtløftighed, erholdtes refunderede. Han anvendte desuden ej lidet af egne midler til vejvæsenets fremme uden derfor at fordre nogen godtgørelse."
I sit vidtløftige distrikt var han væsentlig henvist til at hjælpe sig med [[almue]]ns [[pligt]]arbejde uden at kunne benytte den adgang, som hans søndenfjeldske kolleger havde til at anvende [[soldat]]er. Så meget mere beundringsværdigt var det, han udførte, i det mange af hans veje benyttedes i hundrede år, og enkelte af dem længere end så. Det, som han har planlagt og udført, var den nordenfjeldske del af de store gennemgangsveje, der forbindede Kristiania med [[Romsdalen]], [[Nordmør]] og [[Trøndelagen]], så vel som det derværende lokale vejnet. Udførelsen kan i mange dele efter senare tiders opfatning være mangelfuld, og navnlig var hans veje meget bakkede, i det han savnede midler til at lægge dem anderledes. Hovedsagen var imidlertid, at der blev bygget et net af veje, der af hjalp den for hånden værende trang til sådanne og lettede adkomsten til mangen en fjelddal, som hidtil havde været afstængt. Han mødte ofte megen modstand hos almuen, der følte sig plaget ved det arbejde, som foranledigedes gennem de nye vejes anlæg og vedligeholdelse. Den var i de fleste egne træg og uvillig, hvorfor det selv for en mand med Krohgs energi tog adskillig tid, forinden det lykkedes ham at bryde bøndernes seje modstand.
Fra [[1773]] til sin død var Krohg 1. [[overdirektør]] ved [[Røros Kobberværk]]. Ligeledes havde han en væsentlig del i at skaffe Trondhjem den første [[vandledning]], som blev færdig 1777. Krohg blev [[22. november]] 1768 gift med Anna [[Meincke]] ([[1743]]-[[1823]]). Han var far til [[Hilmar Meincke Krohg]] og svigerfar til [[Christian Krohg (politiker)|Christian Krohg]].
== Kilder ==
* {{runeberg.org|dbl|9|0532.html Krohg, Nicolai Frederik}}
{{FD|1732|1801|Krohg, Nicolai Frederik}}
Line 18 ⟶ 20:
[[Kategori:Danskere i 1700-tallet]]
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]]
[[no:Nicolai Frederik Krohg]]
| |||