Forskel mellem versioner af "Moselig"

54 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
m
Formulerings- og stavefejl rettet.
m (Formulerings- og stavefejl rettet.)
 
== Mosefund ==
I dag kendes der mere end tusind enkeltfund af moselig fra hele det område, der assorcieresassocieres med den såkaldte [[Keltisk jernalder|keltiske jernalder]]. Det ældste fund fra dette område er [[kølbjerg kvinden]] der er blevet dateret til at være omkring 5.500 år gammel; de yngste stammer fra 16. århundrede i Irland, og stammer formodentligt fra en [[selvmord]]er som blev begravet udenfor hellig jord.<ref>[http://www.pbs.org/wgbh/nova/bog/ PBS/ NOVA, "The Perfect Corpse"]</ref> Langt størstedelen af fundene stammer fra jernalderen, fra ca. 500 f.v.t. til 400 e.v.t.
=== Bevaring ===
Moseligene er somregelsom regel fundet i [[spagnum]]holdige højmoser med et højt [[syre]]indhold. Kombinationen af [[ilt]]mangel, relativ kulde og syreholdigt vand har betydet at bløde kropsdele, såsom [[hud]]en og de [[indre organer]] bliver bevaret i de nordeuropæiske vådområder. Hårde dele såsom skelettet, der består af [[kalciumkarbonat]] nedbrydes ofte. Fra [[Norge]] og det nordlige Sverige kendes der næsten ingen moselig, hvilket primært må skyldes manglen på højmoser.<ref>A. Lund (2002) pp. 25</ref>
 
=== Undersøgelser ===
 
Mange af moseligene bærer tegn på en voldelig død, de kan enten være blevet slået til døde, stukket ihjel, hængt eller kvalt, nogennogle gange endda på flere måder ([[Tollundmanden]] blev fx fundet med et reb omkring halsen). Efterfølgende blev de kroppekroppene yderligere mishandlet, fx blev hovedet hugget af, eller knoglerne blev knust. Ligene blev bevidst gravet ned i mosen og derpå dækket til, enten afmed flettede grene, sten, kæppe eller ligefrem rammet ned med pæle. De [[retsmedicin]]ske undersøgelser af ligene har haftgivet forskellige resultater, og det er efterfølgende blevet diskuteret, om hvorfor disse individderindivider blev så brutalt myrdet, og derpå smidt i en mose. Nogle af moseligene bærer tegn på at de har tilhørt overklassen, enten pga. manicurede negle, ogeller at hårprøver har vist at de gennem livet havde været velnærede. Andre har dog også vist tegn på periodevis underernæring. Med udgangspunkt i [[Strabon]]s beskrivelse af [[keltisk]]e [[menneskeofring]]er har flere forskere konkluderet, at nogle fund kan være rester af keltiske ofringer. De nært sammenlignelige fund af moselig fra hele Nordeuropa viser hen imod en enhedskultur for hele området, hvilket også passer med ensartetheden i de materielle fund.
 
[[RøngtenRøntgen]] har været et vigtigt redskab til at undersøge moseligene, på denne måde kan man studere deres indre uden at skære dem op i blinde. I de senere år er man desuden begyndt at bruge [[CT-scanning]]er. En mere præcis datering blev først mulig efter indførelsen af C14-analyser. Metoder udvilketudviklet til retsmedicin er også vigtige til at bestemme dødsårsager. Da bløddele, såsom [[mavesæk]] og [[Tarm (anatomi)|tarme]] i flere tilfælde er blevet bevaret, er det også muligt at analysere, hvilkethvilken type føde disse personer har levet af, oghvorved dervedman har kunnet kaste lys over livsvilkår for datidens mennesker, som det ellers vil være svært at få indblik i.
 
== Fortolkninger af moselig ==
De tidligste fortolkninger af baggrunden for moseligene stammer fra midten af 19. århundrede,. dengangDengang mente man at defundene var resterne af enten tilfældigt omkomne, myrdede eller henrettede kriminelle. Deres faktiske alder kendte man på dette tidspunkt ikke. Omkring 1900 begyndte arkæologer at forstå, at disse fund rent faktisk havde en meget høj alder, og nu begyndte man at tolke dem ud fra gamle kilder. En tidlig teori var at de stammede fra straf[[ofring]]er, og var sonofre for ugudelige handlinger. En senere teori var at de var resultatet af [[menneskeofring]]er til særlige guder, og at mosen derfor repræsenterede en indgang til et dødsrige. En væsentlig fortællerfortaler for denne teori var [[P. V. Glob]], og den fik stor indflydelse i både Danmark, Tyskland og Storbritannien.<ref>A. Lund (2002 pp. 34-35</ref>
 
Den danske [[historiker]] og [[filolog]] [[Allan A. Lund]] mener dog ikke at de hidtidige teorier om baggrunden for begravelsen af mennesker i moseområder har været fyldestgørende. Han mener at teorierne om menneskeofringer eller strafofringer reelt bygger på et alt for tyndt grundlag;: én skriftlig kilde skrevet af den romerskromerske forfatter [[Tacitus]], nemlig [[Germania]]. Beskrivelsen af menneskeofringer i det germanske område er derpå blevet sammenlignet med yngre kilder fra [[middelalder]]en, hvilket hanLund betegner som en kronologisk fejlslutning.<ref>A. Lund (2002) pp. 63</ref> Derudover mener Lund, at der i forskningen sjældent tages hensyn til, at det Tacitus skrev var [[etnografi]]sk, skrevet ud fra nogle helt specifikke [[Antikken|antikke]] forudsætninger;. dvsDvs. de meget fremmede germanske skikke, han beskriver, må nødvendigvis beskrives på en sådan måde, at hans romerske publikum kan forstå det. EnEt sådant værk må derfor være fyldt med fordomme ogsamt oplysninger, i detsom skal derforgodtages med meget stor varsomhed.<ref>A. Lund (2002) pp. 81</ref>
 
Allan A. Lund foreslår i stedet, at moseligene er resterne af individderindivider som var uønskede i samfundet, og som derfor blev dræbt og begravet i en slags [[limbo]]tilstand i mosen, som, ifølge Lund, udgør et slags tredje sted, der hverken var de levendes eller de dødes rige. Det der kendetegner moselignene er at de har lidt en unaturlig død og er blevet begravet på en måde der fuldstændigt adskiller sig fra den normale begravelsestradion, der på dette tidspunkt var [[ligbrænding]]. Et andet fællestræk ved mange af de fundne lig er, at de enten er blevet pælet fast til mosebunden, blevet holdt nede af grene eller sten, som om man for enhver pris ville undgå at de [[Genganger|gik igen]]. Lund mener derfor at moseligene var personer, som omgivelserne opfattede som en slags [[heks]]e, som nogle der bragte ulykker med sig, og som man derfor ønskede at skaffe sig af med. I mosen blev de fastholdt i en tilstand så de ikke kunne rejse videre til dødsriget (normaltsom nævnt blev et lig normalt brændt), og de blev derved totalt og fuldstændigt udskilt fra hele det samfund og [[Nordisk kosmologi|kosmos]] som ikke ønskede deres tilstedeværelse.<ref>A. Lund (2002) pp. 83-85</ref>
 
=== Kendte moselig ===
60

redigeringer