Abetræ: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Honymand (diskussion | bidrag) Præcisering vedr. kogler + størrelse |
Weblars (diskussion | bidrag) opdatering efter ny Portal:Botanik/Værktøjskasse |
||
Linje 4:
| billede = Araucaria-araucana-habit.JPG
| billedbredde = 270px
| billedtekst = Abernes Skræk. [[Vækstform]].
| rige = Plantae ([[Planter]])
| klasse = Pinopsida ([[Nåletræ-klassen]])
Linje 11:
| slægt = Araucaria
| slægt_da = [[Abeskræk-slægten]]
| art =
| binomialnavn = Araucaria araucana
| binomial_autoritet = ([[Juan Ignacio Molina|Molina]]) [[Karl Heinrich Koch|K.Koch]], 1795
}}
__NOTOC__ <!-- Indholdsfotegnelse slået fra pga de korte afsnit (januar 2013) i denne artikel -->
'''Abetræ (''Araucaria araucana'')''', også kendt som '''Abernes skræk''', er et [[stedsegrønt]] nåletræ med en kegleformet, senere paraplyagtig vækst. Hovedstammen er kegleformet med regelmæssige kranse af 5-7 grene. Hovedgrenene er vandrette, senere noget overhængende med opstigende spidser. Barken ses slet ikke på unge træer, for grene og stammer er helt dækket af levende eller døde blade. Først meget gamle stammer får en grå, let furet bark. Bladene sidder skruestillet og taglagt rundt langs skuddet. De er trekantede, med en torn i spidsen og mørkegrønne på begge sider. De enkelte blade kan leve i 10-15 år, men også derefter bliver de siddende, brune og døde, men stadig spidse. Blomsterne sidder i han- og hunlige stande. Hunstandene udvikler sig på to år til håndboldstore, kuglerunde kogler. Kogler ses sjældent i Danmark, men der er ældre træer hist og her der danner kogler - dog modnes frøene i disse kogler normalt ikke i Danmark.▼
'''Abetræ''' (''Araucaria araucana''), også kendt som '''Abernes skræk''', er et [[stedsegrønt]] [[nåletræ]] med en [[Kegle (geometri)|kegleformet]], senere paraplyagtig vækst.
▲
[[Blomst]]erne sidder i han- og hunlige [[Blomsterstand|stande]]. Hunstandene udvikler sig på to år til håndboldstore, kuglerunde [[kogle]]r. Kogler ses sjældent i [[Danmark]], men der er ældre træer hist og her der danner kogler - dog modnes [[Frø (plantedel)|frøene]] i disse kogler normalt ikke i Danmark.
Det botaniske navn skyldes den oprindelige befolkning, ''araucanerne''<ref>Folket (som kalder sig selv [[mapuche]]) betragter denne betegnelse som nedværdigende.</ref>, som i øvrigt stadigvæk lever på stedet.
[[Fil:Araucaria-araucana-[[Nål (plantedel)|nåle]].jpg|thumb|200px|left|Nålene er meget grove på Abetræ.]]
[[Rod (plantedel)|Rodnettet]] består af svære, dybtgående hovedrødder med masser af siderødder. Frøene er spiselige (de sælges i Sydamerika under navnet "piñones").▼
▲Rodnettet består af svære, dybtgående hovedrødder med masser af siderødder. Frøene er spiselige (de sælges i Sydamerika under navnet "piñones").
Højde x bredde og årlig tilvækst: I hjemlandet 35 x 10 m. Herhjemme næppe mere end 8 x 2,5 m (20 x 20 cm/år), hist og her ses dog højere træer (typisk i østlige og sydlige,
Abernes Skræk vokser i det sydlige [[Chile]] og det sydvestlige [[Argentina]] på [[Andesbjergene]]s skråninger i 600-1800 m højde. Her forekommer [[Art (biologi)|arten]] på vulkansk [[jord]] op mod skovgrænsen i ret tør jord, og den danner lysåbne, savanneagtige
▲I hjemlandet 35 x 10 m. Herhjemme næppe mere end 8 x 2,5 m (20 x 20 cm/år), hist og her ses dog højere træer (typisk i østlige og sydlige, kystnære egne af landet).
I Parque Nacional Conguillio findes den sammen med bl.a. to arter af [[Sydbøg]] (''Nothofagus pumilio'' og ''N. dombeyii''), [[Berberis empetrifolia|''Berberis empetrifolia'']], [[Chiliotrichum rosmarinifolium|''Chiliotrichum rosmarinifolium'']], [[Embotrium coccineum|''Embotrium coccineum'']] og [[Gaultheria pumila|''Gaultheria pumila'']].
▲;Hjemsted
▲Abernes Skræk vokser i det sydlige Chile og det sydvestlige Argentina på [[Andesbjergene]]s skråninger i 600-1800 m højde. Her forekommer arten på vulkansk jord op mod skovgrænsen i ret tør jord, og den danner lysåbne, savanneagtige skove med stift, stridt græs og tørre, tornede buske imellem. I Parque Nacional Conguillio findes den sammen med bl.a. to arter af [[Sydbøg]] (''Nothofagus pumilio'' og ''N. dombeyii''), [[Berberis empetrifolia|''Berberis empetrifolia'']], [[Chiliotrichum rosmarinifolium|''Chiliotrichum rosmarinifolium'']], [[Embotrium coccineum|''Embotrium coccineum'']] og [[Gaultheria pumila|''Gaultheria pumila'']].
Hvis man vil forsøge sig med at dyrke dette særprægede træ, bør man finde en let skygget plads, som ikke er våd om vinteren. Træet må dækkes fuldstændigt hver vinter og [[forår]] de første 5-6 år efter udplantningen. Senere bliver det mere hårdført, men det tåler ikke megen barfrost, og [[Beskæring af planter|beskæring]] må begrænses til det minimum, som skyldes tilbagefrosne grene.
I træets hjemland bruger den oprindelige befolkning, [[mapuche]], dets
== Noter ==
| |||